Lakridskarameller

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lækre og bløde lakridskarameller med den gode smag af lakrids, og et pift af flagesalt. Det er ungernes favorit og faktisk også min egen. Du vil blive overrasket over hvor nemt det er at lave sine egne karameller, der smager meget bedre end dem man kan købe.

Når man først har lavet karameller et par gange, og bliver mere fortrolig med processen, så kan man sagtens involvere børnene i det. Det skal selvfølgelig være med forsigtighed, da karamelmassen er meget varm. Det er sjovt at se hvordan det tynde “pjask”, det starter med, forvandler sig til lækker tyk lakridskaramel i løbet af en halv times tid.

Det er rigtig nemt at lave karameller med lakrids selv, det eneste “specielle” udstyr jeg vil anbefale at du anskaffer dig er et sukkertermometer. Altså et termometer der kan tåle høj varme. Der er nogen der kan se på karamellen hvornår den er varm nok, men det kan jeg altså ikke altid, så jeg bruger et termometer for at være på den sikre side.

lakridskarameller indpakket i hvidt bagepapir

Flere julelækkerier

Opskrift

Lakridskarameller

5 fra 1 stemme
Opskrift på lækre hjemmelavede flødekarameller med lakrids og flagesalt. De bedste saltkarameller med smag af lakrids du kommer til at spise.
Forb. tid 0 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Nedkøling 3 timer 30 minutter
Samlet tid 4 timer 10 minutter
Antal70 stk

Ingredienser
 

  • 5 dl piskefløde
  • 250 g sukker
  • 125 g glukosesirup
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 1 ½ tsk sort pastafarve
  • 1 ½ spsk lakridspulver, Giver en mild smag af lakrids, for en mere kraftig smag kan der kommes 2 spsk. i.
  • 1 spsk flagesalt

Fremgangsmåde
 

  1. Varm piskefløde, sukker, glukosesirup, sort farve samt vaniljepasta op i en stor gryde under omrøring til det begynder at koge.
    – Det bør være nonstick gryde eller pande, så karamellen ikke så let sætter sig fast.
    5 dl piskefløde, 250 g sukker, 125 g glukosesirup, 1 tsk vaniljepasta, 1 ½ tsk sort pastafarve
  2. Kog karamelmassen ved middel varme til temperaturen rammer 120 grader, rør jævnligt i massen. Tag gryden/panden af blusset, sigt lakridspulver i og kom flagesalt i. Rør det grundigt sammen, så lakridspulveret og flagesaltet bliver godt rørt ind i karamellen.
    1 ½ spsk lakridspulver, 1 spsk flagesalt
  3. Hæld karamelmassen op i et fad på ca. 25×25 cm, som er foret med bagepapir. Lad den køle ned i ca. 3,5 timer ved stuetemperatur inden den skæres ud i passende stykker med en skarp kniv.
    – Der bliver ca. 70 karameller
  4. Karamellerne pakkes i cellofan eller bagepapir skåret til i passende stykker.

Næringsindhold

Serving: 1karamelKalorier: 46kcalKulhydrater: 6gProtein: 1gFedt: 3gMættet fedt: 2gKolesterol: 10mgNatrium: 105mgKalium: 5mgSukker: 4gA-vitamin: 105IUC-vitamin: 1mgCalcium: 5mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Glukosesirup – Det er vigtigt for at dine karameller får den rigtig konsistens. Du kan købe det i større supermarkeder.
Sort pastafarve – Vi kan godt lidt at vores lakridskarameller er sorte. Hvis du er ligeglad med farven, så kan det godt springes over.

Flere tips til karameller

Hvis det er første gang du skal lave flødekarameller selv, så anbefaler vi du læser alle vores tips til hjemmelavede karameller før du går i gang.

Opbevaring og holdbarhed

Karamellerne holder sig fint nogle uger. Vi pakker dem ind og kommer dem i et glas med tætsluttende låg. Stil dem køligt, men de skal ikke i køleskabet. Et kælderrum eller viktualierum er perfekt.
 
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
Lakridskarameller på bord pakket i hvidt papir

Flere hjemmelavede karameller

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.