Madformadelskere / Morgenmad / Knækbrød med havregryn

Knækbrød med havregryn

/5

30 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Vi elsker knækbrød herhjemme. Både som morgenmad, som snack i madpakken, men også som et nemt mellemmåltid. Her får du vores opskrift på sprøde knækbrød med havregryn og kerner.

Knækbrød med havregryn og kerner i bunke.

Sprøde, sunde knækbrød

Knækbrødene her er både lækre og sunde. De er fyldt med gode fibre fra havregryn og forskellige kerner.

Det gode ved de her knækbrød er, at du kan se dem som en basisopskrift, og så skifte ud og bruge de kerner du lige har i skabet eller dem I bedst kan lide.

Knækbrødene er også virkelig hurtige og nemme at lave, og så er de altså bare skønne som både morgenmad, i madpakken eller som en lille snack.

Jeg elsker at spise dem med et stykke god ost til, og de er altså også helt formidable til både tapas og ostebordet.

hjemmebagt knækbrød med ost.

Ingrediensnoter

Havregryn – Helt almindelig finvalsede havregryn.

Kerner – Her har jeg brugt hørfrø, sesam og solsikkekerner, men du kan nemt skifte dem ud med andre kerner hvis du vil det.

Olie – Du kan bruge rapsolie, solsikkeolie eller anden smagsneutral olie.

Alternative ingredienser

  • Prøv også at lave knækbrødene med græskerkerner, hampefrø eller sorte sesam.

Hvordan laver man knækbrød med havregryn?

Det er virkelig nemt at lave knækbrød selv, og de er så meget bedre end dem man kan købe.

Du skal egentlig bare blande alle ingredienserne godt sammen, lade dejen stå 10 minutter på køkkenbordet, og så rulle den ud mellem to stykker bagepapir.

Træk bagepapiret over på en bageplade, og skær dejen i passende firkanter. Bag dine knækbrød til de er gyldne og sprøde, og lad dem herefter køle helt ned inden i pakkes ned.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

bagepapir med friskbagte knækbrød.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe kan hjemmebagte knækbrød holde?

Hvis du kommer dem i en lufttæt bøtte, så kan de i hvert fald holde et par uger. Men jeg er faktisk ret sikker på du får dem spist hurtigere!


Andre brødopskrifter du måske vil synes om

bagerist med knækbrød der køler ned.

Tips og Tricks

  • Brug andre kerner
    • Du skal bruge i alt 3 dl. kerner til denne opskrift, men du kan faktisk bruge lige de kerner du har lyst til. Så du kan fint skifte dem ud med andre, bare du holder den totale mængde på lige omkring de 3 dl.

Serveringsforslag

  • Server dine knækbrød til morgenmad med dit favoritpålæg.
  • Brug knækbrødene til ostebordet eller til tapas.
  • Send et par stykker med som snack i madpakken.

Elsker du lækkert hjemmebagt brød?

Prøv også vores opskrift på Hvidløgsbrød med urter eller Paninibrød

knækbrød med havregryn serveret til ost.

Opskrift på havregrynsknækbrød

Her får du vores opskrift på nemt og lækker knækbrød med havregryn og kerner. Det er sådan noget vi altid har herhjemme, for de er skønne som både morgenmad og snack.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og lave de lækre sprøde knækbrød til din familie. De er nemlig en dejlig og sund morgenmad, fyldt med gode fibre.

Knækbrød med havregryn og kerner i bunke.
Ingen stemmer endnu

Knækbrød med havregryn

Lækre sprøde knækbrød med masser af kerner og havregryn. De er fantastiske med pålæg som morgenmad, men de er også lækre som snack, i madpakken eller som sprødt brød til ostebordet eller til tapas.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Morgenmad
Køkken Dansk
Antal 24 knækbrød
Kalorier 112 kcal

Ingredienser

  • 2 dl vand
  • 2,5 dl havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ dl olie, solsikker eller raps
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen til en dej i en stor skål. Lad dejen stå 10 minutter, varm i mens ovnen op til 185 grader varmluft.
    2 dl vand, 2,5 dl havregryn, 1 dl hvedemel, 1 tsk bagepulver, ½ dl olie, 1 dl solsikkekerner, 1 dl hørfrø, 1 tsk salt, 1 dl sesamfrø
  • Rul dejen tyndt ud i mellem to stykker bagepapir, fjern det øverste stykke bagepapir, og skær den efterfølgende dejen ud i 24 stykker.
    sådan ruller og skærer du knækbrød ud.
  • Træk bagepapiret med dejen over på en bageplade, og sæt den i ovnen. Bag dine knækbrød ved 185 grader varmluft i 15-20 minutter eller til de er gyldne i overfladen.
    sådan ser knækbrødene ud når de er færdigbagt.
  • Tag dine knækbrød ud af ovnen, og flyt dem over på en rist. Her skal de ligge til de er helt kølet af. Efterfølgende kan du pakke dem i en lufttæt bøtte.

Noter

Bløde knækbrød – Bliver dine knækbrød ikke helt sprøde når de er kølet af, eller har de måske suget lidt fugt og er blevet bløde? Så kan du fint komme den i ovnen igen i cirka 5 minutter eller til de igen er sprøde og lækre.
Kerner – Du kan skifte kernerne i opskriften ud med andre kerner. Så længe du bruger den samme totale mængde kerner, så kan du fint bruge andre slags kerner end dem jeg har angivet i opskriften.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1knækbrødKalorier: 112kcalKulhydrater: 7gProtein: 3gFedt: 8gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 3gTransfedt: 0.01gNatrium: 120mgKalium: 92mgFibre: 2gSukker: 0.2gA-vitamin: 2IUC-vitamin: 0.1mgCalcium: 68mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.