Jødekager er en gammel klassisk dansk småkage, som består af en sprød bund toppet med hakkede mandler og kanelsukker, en virkelig lækker julesmåkage.
Dejen er nem at lave, og børnene kan fint være med til at lave småkagerne. Det er en klassisk opskrift på sprøde jødekager med mandler og kanelsukker, som smager som vi husker dem fra barndommen.

Flere julelækkerier
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bland hvedemel, sukker og hjortetaksalt sammen i en skål.250 g hvedemel, 100 g sukker, ½ tsk hjortetaksalt
- Smulder smørret i melblandingen, og saml til sidst dejen med et æg.175 g smør, 1 æg
- Del dejen i to, og tril hver del til en pølse på cirka 4 cm i diameter. Pak dejpølserne ind i husholdningsfilm, og læg dem i køleskabet i minimum 2 timer.
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
- Smut mandlerne og hak dem.25 g mandler
- Bland sukker og kanel sammen.4 spsk sukker, 1 spsk kanel
- Når dejen er kold, skæres den i skiver på cirka 3 mm. Læg småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Pensel småkagerne med sammenpisket æg og drys med kanelsukker og mandler.1 æg
- Bag småkagerne i 6-8 minutter ved 200 grader, og lad dem efterfølgende køle helt ned på en bagerist inden de pakkes i kagedåser.
Spørgsmål eller kommentarer?
Har du spørgsmål til opskriften eller har du bare lyst til at sige hej, så kan du skrive til os i en kommentar herunder. Vi håber også at du har lyst til at skrive en kommentar hvis du har prøvet opskriften, og fortælle os hvad du synes om den.