Leder du efter en lækker og uhyggelig halloween dessert? Så er du kommet det helt rigtige sted hen. Her får du nemlig vores opskrift på en cremet halloween chokolademousse med jord, gravsten og skeletter, som med garanti vil bringe glæde hos store og små til halloween.
Det er en klassisk chokolademousse, som er cremet og lækker, pyntet med knuste oreo’s, der ligner jord, og så skeletter og gravsten i fondant.
Det er en dessert der er super sjov at lave, og ungerne kan sagtens være med, det er Ellen og Johannes der har stået for skeletterne herhjemme. Den pynter rigtig fint til en halloweenfest eller hvis du vil forkæle familien lidt ekstra op til halloween derhjemme, og så smager den altså bare godt.

Mere halloweeninspiration
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Hak chokoladen og smelt den i et vandbad eller i mikroovnen. Lad den smeltede chokolade køle af.200 g mørk chokolade
- Pisk sukker og æggeblommer med en håndmixer til det er let og luftigt. Sæt det til siden.60 g sukker, 6 æggeblommer
- Piske æggehviderne helt stive i en anden skål, og sæt dem til siden.4 æggehvider
- Pisk fløden til en let skum i en tredje skål.3 dl piskefløde
- Nu skal moussen samles. Bland den afkølede chokolade sammen med æggeblommer og sukker. Vend det forsigtigt rundt. Vend herefter æggehviderne i.
- Vend til sidst forsigtigt den piskede flødeskum i, og kom moussen i en sprøjtepose.
- Sprøjt moussen ud i glas, og sæt dem på køl i 2 timer, så moussen kan sætte sig. I mens kan du med fordel forberede fondantpynten, så den kan nå at tørre lidt.
- Lav skeletter og gravsten af fondant. Skeletterne er lavet med en form, hvor fondanten er presset ned i formen for at lave de fine skeletter. Gravstene er lavet ved at farve fondant med lidt sort frugtfarve, og derefter skære dem ud som gravsten. Jeg har skrevet på stenene med sukkertuscher. Når du har formet pynten, kan du lade den ligge og tørre indtil desserten skal samles.100 g fondant
- Stik skeletter og gravsten let ned i chokolademoussen.
- Bræk Oreo's over, og fjern det hvide creme i midten. Knus de sorte kiks fint, for eksempel med enden af en kagerulle. Fordel din Oreo-jord på toppen af chokolademoussen mellem skeletterne og gravstenene.6 Oreo's
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Chokolade – Vi bruger mørk chokolade på cirka 70% til denne dessert. Du kan bruge den chokolade du bedst kan lide. Æg – Vi bruger både æggeblommer og æggehvider til chokolademousse. Æggeblommerne skal piskes med sukkeret, og æggehviderne piskes helt stive og vendes i når chokoladen er tilsat. Det giver en virkelig luftig og lækker mousse. Fløde – Der skal fløde i en chokolademousse, og det skal være rigtig piskefløde. Fløden skal piskes til skum inden den vendes med ægge/chokolademassen. Oreo’s – Vi har brugt Oreo’s til at lave jorden på toppen af chokolademoussen. Det giver en sjov tekstur, som virkelig ligner jord på en prik. Fondant – Vi har brugt fondant til både skeletter og gravsten her på desserten. Du kan selvfølgelig pynte dem præcis som du har lyst til, så lad endelig fantasien få frit spil. Det kan være med vingummiorme, uhyggelige øjne eller noget helt andet.Forberedelse
Du kan lave chokolademoussen om formiddagen eller måske dagen før. Du kan også gøre pynten klar, altså knuse Oreo’s og lave skeletterne af fondant. Jeg vil anbefale at du venter med at komme jorden og skeletterne på til indtil et par timer før servering. Chokolademoussen skal opbevares på køl.Pyntning
Fondantpynt kan du sagtens lave dagen før, så det er klar når kagerne skal pyntes. Jeg har brugt denne form til at lave skeletterne (reklamelink). Gravstenene er lavet i fondant, og jeg har skrevet på dem med disse sukkertuscher (reklamelink)Tilføj dine egne noter
Uhyggelige desserter til halloween
Hvis du har fulgt med her på siden noget tid, så har du måske bemærket at vi elsker halloween. Vi starter gerne i god tid hvert år, så vi kan nå en masse uhyggelige opskrifter, og virkelig få det bedste ud af højtiden.
Jeg ved at mange synes det er lidt noget amerikansk pjat, men vi synes virkelig det er sjovt, og både børn og voksne hygger sig med at pynte op og lave uhyggelig mad her i oktober.
I dag er det opskriften på en sjov og ret nem halloween-dessert vi deler.