Madformadelskere / Frokost / Madpakke / Grove sandwichbrød med fuldkorn

Grove sandwichbrød med fuldkorn

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Der ryger en del madpakker igennem herhjemme, og derfor er det også dejligt at variere dem lidt. Her får du nogle grove sandwichbrød med fuldkorn, som er nogle vi ofte har liggende i fryseren til en hurtig madpakke.

Vores unger er i perioder glade for sandwich i madpakken, og her er det godt at lave nogle med lidt fuldkorn, så de får nogle sunde fibre, og de mætter godt. De her sandwichbrød er bagt med fuldkorn i dejen, og så masser af lækre kerner på toppen, der giver god smag, og samtidig er sunde.

De er lækre at fylde med forskelligt fyld. Vi laver for eksempel tit kyllingesandwich eller æggesandwich i dem, da det lige nu er børnenes favoritter.

grove sandwichbrød med fuldkorn på bagerist.

Flere madpakkeideer

Opskrift

Grove sandwichbrød med fuldkorn

Ingen stemmer endnu
Opskrift på lækre og luftige brød til madpakkerne eller frokostsandwich. De er grove og der er fuldkorn i, så de mætter godt og giver gode fibre. Fyld dem med dit yndlingsfyld, de er skønne til både børn og voksne.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal16 stk

Ingredienser
 

  • 5 ½ dl mælk
  • 50 g gær
  • 4 spsk olie, fx rapsolie
  • 3 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 400 g grahamsmel
  • 400 g hvedemel
Topping
  • 2 spsk hørfrø
  • 2 spsk sesamfrø
  • 2 spsk græskarkerner
  • 2 spsk solsikkekerner

Fremgangsmåde
 

  1. Lun mælken til den er lillefingervarm, og udrør gæren i den lune mælk. Tilsæt olie, salt, og sukker, og rør det hele sammen. Jeg bruger røremaskinen, da dejen skal æltes længe.
    5 ½ dl mælk, 50 g gær, 4 spsk olie, 3 tsk salt, 2 spsk sukker
  2. Kom først grahamsmelet i, og derefter hvedemelet lidt af gangen, mens du samler dejen på maskinen. Den skal være lidt klistret, så det er ikke sikkert du skal bruge alt hvedemelet. Pas på ikke at komme for meget mel i, så risikerer du de bliver tørre. Ælt derefter dejen rigtig godt, til den samler sig og slipper skålens sider. Det tager cirka 15 minutter på min røremaskine.
    400 g hvedemel, 400 g grahamsmel
  3. Læg et viskestykke over dejen i skålen, og lad den hæve 45 minutter, til den er næsten dobbelt størrelse.
  4. Rul dejen ud til et rektangel, der er cirka 20 cm bredt og 0,5-1 cm tykt.
    2 spsk hørfrø, 2 spsk græskarkerner, 2 spsk solsikkekerner, 2 spsk sesamfrø
    udrullet dej til sandwich.
  5. Pensel dejen med vand og drys de forskellige kerner på toppen. Tryk dem let fast med hænderne, og lad gerne dejen ligge i 15 minutter inden du skærer den ud.
    dejen med kerner på.
  6. Skær først dejen over på langs, så du har 2 lange rektangler. Skær hvert rektangel i 8 stykker, og læg stykkerne over på en bageplade beklædt med bagepapir.
    udskæring af sandwich.
  7. Lad brødene hæve i 45 minutter, og varm i mens ovnen op til 200 grader varmluft.
  8. Når dine brød er hævet, kommes de i ovnen, og bages ved 200 grader varmluft i 15-18 minutter til de er gyldne og færdigbagte. Du kan med fordel bage dem med damp hvis din ovn har dampfunktion.
  9. Tag dem herefter ud af ovnen, og lad dem køle ned på en rist. Nu er de klar til servering, eller du kan fryse dem ned til madpakkerne.

Næringsindhold

Serving: 1brødKalorier: 265kcalKulhydrater: 43gProtein: 9gFedt: 7gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 3gTransfedt: 0.01gKolesterol: 1mgNatrium: 453mgKalium: 141mgFibre: 5gSukker: 3gA-vitamin: 71IUC-vitamin: 0.1mgCalcium: 66mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Grahamsmel – Er en type fuldkornsmel der giver nogle sundere sandwichbrød end hvis du bare brugte hvedemel. Du kan finde grahamsmel i de fleste supermarkeder.
Hvedemel – Det er nødvendigt at bruge noget almindeligt hvedemel i tillæg til fuldkornsmelet, da det er hvedemel der har dem bedste hæveevne. Hvis du kun bruge fuldkornsmel, vil du ende ud med nogle ret kompakte brød, der har tendens til at blive tørre. Brug gerne hvedemel med et højt proteinindhold, for at sikre de mest luftige og lækre brød.
Kerner – Vi bruger en blanding af græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø og sesam på toppen, men I kan selvfølgelig skifte ud med de kerner i bedst kan lide hjemme hos Jer.

Bag med damp

Har du damp i ovnen, så kan du med fordel bage dem med damp. Hvis du ikke har en dampfunktion, så kan du sætte et fad ind i bunden af ovnen, og hælde et par deciliter vand ind når du sætter bollerne ind. Dampen giver en god hævning og en skøn skorpe, men de kan også fint bages uden.

Frysning

Brødene kan fint fryses. Vi fryser dem med, og så kan vi nemt tage to op om aftenen, og så er de tøet op og klar til at smøre om morgenen inden skole.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
grove sandwichstykker med forskellige kerner på toppen.

Flere lækre madpakkebrød

2 kommentarer til “Grove sandwichbrød med fuldkorn”

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.