Opskrift på lækre og luftige brød til madpakkerne eller frokostsandwich. De er grove og der er fuldkorn i, så de mætter godt og giver gode fibre. Fyld dem med dit yndlingsfyld, de er skønne til både børn og voksne.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Hævetid 1 timet30 minuttermin
Samlet tid 2 timert30 minuttermin
Antal 16stk
Ingredienser
5 ½dlmælk
50ggær
4spskolie, fx rapsolie
3tsksalt
2spsksukker
400ggrahamsmel
400ghvedemel
Topping
2spskhørfrø
2spsksesamfrø
2spskgræskarkerner
2spsksolsikkekerner
Sådan gør du
Lun mælken til den er lillefingervarm, og udrør gæren i den lune mælk. Tilsæt olie, salt, og sukker, og rør det hele sammen. Jeg bruger røremaskinen, da dejen skal æltes længe.
5 ½ dl mælk, 50 g gær, 4 spsk olie, 3 tsk salt, 2 spsk sukker
Kom først grahamsmelet i, og derefter hvedemelet lidt af gangen, mens du samler dejen på maskinen. Den skal være lidt klistret, så det er ikke sikkert du skal bruge alt hvedemelet. Pas på ikke at komme for meget mel i, så risikerer du de bliver tørre. Ælt derefter dejen rigtig godt, til den samler sig og slipper skålens sider. Det tager cirka 15 minutter på min røremaskine.
400 g hvedemel, 400 g grahamsmel
Læg et viskestykke over dejen i skålen, og lad den hæve 45 minutter, til den er næsten dobbelt størrelse.
Rul dejen ud til et rektangel, der er cirka 20 cm bredt og 0,5-1 cm tykt.
Pensel dejen med vand og drys de forskellige kerner på toppen. Tryk dem let fast med hænderne, og lad gerne dejen ligge i 15 minutter inden du skærer den ud.
Skær først dejen over på langs, så du har 2 lange rektangler. Skær hvert rektangel i 8 stykker, og læg stykkerne over på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad brødene hæve i 45 minutter, og varm i mens ovnen op til 200 grader varmluft.
Når dine brød er hævet, kommes de i ovnen, og bages ved 200 grader varmluft i 15-18 minutter til de er gyldne og færdigbagte. Du kan med fordel bage dem med damp hvis din ovn har dampfunktion.
Tag dem herefter ud af ovnen, og lad dem køle ned på en rist. Nu er de klar til servering, eller du kan fryse dem ned til madpakkerne.
Noter
Ingrediensnoter
Grahamsmel - Er en type fuldkornsmel der giver nogle sundere sandwichbrød end hvis du bare brugte hvedemel. Du kan finde grahamsmel i de fleste supermarkeder.Hvedemel - Det er nødvendigt at bruge noget almindeligt hvedemel i tillæg til fuldkornsmelet, da det er hvedemel der har dem bedste hæveevne. Hvis du kun bruge fuldkornsmel, vil du ende ud med nogle ret kompakte brød, der har tendens til at blive tørre. Brug gerne hvedemel med et højt proteinindhold, for at sikre de mest luftige og lækre brød.Kerner - Vi bruger en blanding af græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø og sesam på toppen, men I kan selvfølgelig skifte ud med de kerner i bedst kan lide hjemme hos Jer.
Bag med damp
Har du damp i ovnen, så kan du med fordel bage dem med damp. Hvis du ikke har en dampfunktion, så kan du sætte et fad ind i bunden af ovnen, og hælde et par deciliter vand ind når du sætter bollerne ind. Dampen giver en god hævning og en skøn skorpe, men de kan også fint bages uden.
Frysning
Brødene kan fint fryses. Vi fryser dem med, og så kan vi nemt tage to op om aftenen, og så er de tøet op og klar til at smøre om morgenen inden skole.