Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Gammeldags æblekage

Gammeldags æblekage

5

/5

1 time 50 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 50 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Æblesæsonen er i fuld gang, og efterårets æbler er perfekte til at lave en lækker gammeldags æblekage med æblegrød, æblekage rasp, makroner og selvfølgelig flødeskum på toppen. Det er en dessert der er nem at lave, og som smager helt fantastisk. Læs med her og få vores opskrift.

gammeldags æblekage serveret i glas

Den bedste efterårsdessert

Vi elsker en god æblekage her i efterårsmånederne, hvor der er masser af lækre æbler. Det er både den klassiske bagte æblekage men også en god gammeldags æblekage af æblegrød med æblekagerasp og makroner.

Æblekage er en skøn dessert ovenpå et godt måltid mad, og så er det ret nemt at lave. Du kan lave rasp og æblemos i god tid inden den skal serveres, og også makronerne hvis du vil lave dem selv. For at gøre det endnu nemmere kan du også vælge at købe makroner og æblekagerasp.

Lækker gammeldags æblekage med æblegele på toppen

Mere inspiration til æbler


Hvordan laver man gammeldags æblekage?

Du skal bruge fire elementer i denne dessert. Først er der æblegrøden, som koges af æbler, vand og lidt vanilje og sukker. Det er vigtigt at smagen grøden til undervejs, jeg synes ikke den må være for sød til æblekage, fordi de andre elementer også er søde. Derfor må den gerne være lidt syrlig, og mængden af sukker der skal bruges, afhænger af hvilke æbler du bruger. Smag dig frem. Grøden skal køles helt af efter den er kogt, før den skal bruges i desserten.

I mens kan æblekageraspen laves. Det er rasp og sukker der er stegt på panden i smør. Hvis man vil have lidt mere tekstur kan man også lave den af havregryn, og få en lækker havregrynsknas i sin dessert.

Så skal der bruges makroner, dem har jeg købt denne gang, men hvis du har hjemmelavede makroner er det jo ekstra lækkert.

Sidste element er flødeskum, der piskes af helt almindelig piskefløde. Hvis du vil pynte desserten kan det gøres med en klat ribsgele eller æblegele på toppen og lidt knuste makroner.

Gammeldags æblekage opskrift

Her får du vores opskrift på en lækker æblekage med rasp og flødeskum. Hvis du har flere æbler end du kan bruge lige nu, så kan grøden sagtens fryses ned, og så kan du altid tage den op når lysten til dessert melder sig.

gammeldags æblekage serveret i glas
5 fra 1 stemme

Gammeldags æblekage opskrift

Kage med æblegrød, æblekagerasp, makroner og flødeskum
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Nedkøling 1 time
Samlet tid 1 time 50 minutter
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 203 kcal

Ingredienser

Æblegrød:

  • 1 kg æbler, skrællet, kernehus fjernet og skåret i tern.
  • 2 dl vand
  • 1 tsk vaniljepasta, eller kornene fra en vaniljestang
  • 50 g sukker

Æblekagerasp:

  • 25 g smør
  • 25 g sukker
  • 50 g rasp, eller havregryn

Derudover:

  • ¼ l piskefløde
  • 6 makroner
  • Pynt evt. med ribs- eller æblegele og knuste makroner

Sådan gør du

Lav først æblegrøden:

  • Kom æbletern, vand og vanilje i en gryde og kog op.
  • Når æblerne begynder at koge ud, tilsættes sukkeret. Kog grøden ved lav varme indtil den har den konsistens du gerne vil have. Jeg synes godt der må være lidt æblestykker tilbage. Alt efter æblesort og størrelsen på dine æbletern tager det omkring 15 minutter.
  • Når du er tilfreds med konsistensen smager du grøden til, og ser om den behøver mere sukker. Til æblekage må æblegrøden gerne være lidt syrlig, da resten af elementerne er søde i desserten. Det er derfor vigtigt at den ikke bliver for sød.
  • Når du er tilfreds med smag og konsistens, skal grøden køle ned inden den skal i desserten.

Lav i mens æblekageraspen:

  • Smelt smør på en pande. Bland rasp og sukker sammen, og kom det ned i det smeltede smør. Steg raspen til den er gylden, og begynder at klumpe lidt sammen. Så skal den tages af og køle ned på et stykke bagepapir.

Samling af desserten:

  • Nu desserterne skal samles. Kom først et lag æblegrød i bunden af glassene, og drys med 1-2 spsk. æblekagerasp.
  • Knus makronerne i hænderne og fordel dem ovenpå raspen.
  • Kom igen et lag æblegrød ovenpå.
  • Pisk fløden til en blød flødeskum, og fordel den ovenpå desserterne. Pynt med gele af ribs eller æble, og drys evt. med lidt knuste makroner på toppen. Nu er desserten klar til servering.

Noter

Note: Denne dessert serverer vi altid i glas. Men hvis du hellere vil servere den i en stor skål, kan du sagtens gøre det. Lav så 3 lag æblegrød med 2 lag knas af rasp og makroner i mellem. Top med flødeskum og pynt med gele.
Hvis du vil have knas med mere tekstur, så kan du lave den af havregryn. Skift blot rasp ud med havregryn og følg opskriften.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 203kcalKulhydrater: 53gProtein: 1gFedt: 1gMættet fedt: 1gNatrium: 5mgKalium: 268mgFibre: 6gSukker: 44gA-vitamin: 135IUC-vitamin: 12mgCalcium: 15mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.