Fastelavnsbollesæsonen er lang herhjemme, den starter midt i januar og der bliver spist fastelavnsboller på livet løs over de næste måneder. En af ungernes favoritter er fastelavnsboller med Nutella. Læs med her og få vores opskrift på lækre Nutellaboller.
Vi elsker simpelthen fastelavnsboller herhjemme, og da Johannes igår blev spurgt hvilke vi skulle bage som de første i år, blev det selvfølgelig fastelavnsboller ned nutella. Han er nemlig en rigtig lille nutella-gris, tror faktisk han kunne leve af boller med nutella hvis han fik lov.
Ungerne var med i køkkenet, og resultatet blev disse skønne nutellaboller med kakakoglasur og hakkede hasselnødder på toppen. Du kan selvfølgelig pynte dem lige som du har lyst til.

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Varm mælken op til ca. 30 grader og tilsæt så sukker og gær. Pisk det grundigt sammen og stil det lunt til det bobler op. Det plejer at tage 10 – 15 minutter.3 ½ dl Mælk, 2 spsk Sukker, 6 gram tørgær
- Smelt smørret og lad det køle ned.60 g Smør
- Jeg anbefaler at ælte dejen på en røremaskine, da den skal æltes længe. Kom hvedemel, sukker, blandingen af mælk og gær fra før, smeltet afkølet smør, salt og æg i røreskålen. Ælt dejen ved medium hastighed til den slipper skålen. Det er i dette trin man kan tilsætte lidt ekstra mel, hvis man synes at dejen ser for våd ud, men den skal være klistret og ret blød.Normalt skal dejen æltes 10-15 minutter før den slipper skålen og er færdigæltet.560 g Hvedemel, ¼ tsk salt, 60 g Sukker, 2 Æg
- Del dejen i 16 lige store dele, form dem til boller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drysset med lidt mel så de ikke hænger fast. Lad bollerne hæve i 1 time overdækket med et viskestykke.

- Efter 1 times hævning, trykkes en fordybning midt i hver bolle.

- Kom så en spiseskefuld nutella i hver fordybning.2 dl nutella

- Luk bollen ved at trække siderne hen over fyldet, og lukke sammen på toppen.

- Vend bollen om, så samlingen kommer nedad mod bagepladen.

- Lad de fyldte boller hæve 45 minutter overdækket med et viskestykke.
- Varm ovnen op til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Bag bollerne midt i ovnen i 10-12 minutter 200 grader over- og undervarme.
- Tag dem ud og lad dem køle ned på en bagerist.
- Rør flormelis og kakao sammen. Tilsæt kogende vand lidt af gangen, til konsistensen er tilpas. Der skal ikke ret meget vand i, kun ganske få spiseskefulde. Den skal være flydende, men ikke flyde for meget ud. Lav evt. en test på et stykke bagepapir for at teste konsistensen.2 dl flormelis, 1 spsk kakao, Vand
- Pynt de afkølede fastelavnsboller med glasuren, og drys eventuelt med hakkede hasselnødder.30 g hasselnødder





Jeg er ved at lave de lækre fastelavnsboller, men bliver i tvivl. I step 1. Skriver du, at mælke blandingen skal stilles lunt indtil det bobler op. Skal blandingen blive på den varme kogeplade, eller bare stilles et lunt sted?
Hej Janne
Nej den skal ikke stå på varmen, men bare i dit køkken hvis det ikke er for koldt. Du skal for eksempel ikke stille det lige foran et vindue eller lignende. Stuetemperatur eller lidt lunere er helt fint.
God fornøjelse med bagningen 🙂
Mvh Tina, Madformadelskere