Mmm.. hvem elsker ikke super lækre og sprøde cookies med chokoladestykker? De smager dejligt, og er et hit blandt både børn og voksne. Dejen kan nemt gemmes i fryseren, så kan du hurtigt tage en rulle op, og lave lækre hjemmelavede cookies hvis du får uventede gæster.
Sådan er par cookies og et stort glas kold mælk bringer altid glæde hos ungerne efter en lang eftermiddag i haven eller når de kommer hjem fra børnehave. Det er bare lækkert! Og mælk hører sig bare til når man spiser cookies.
Opskrift på cookies med chokoladestykker
Her er vores opskrift på lækre cookies med chokoladestykker. De er dejligt sprøde i kanten, og har en blød chewy midte.
Du kan sagtens lave en dobbeltportion, og fryse rullerne ned. Så kan du tage en rulle op af fryseren, skære ud mens den stadig er frossen, lade dem stå 15 minutter på bagepladen og så en tur i ovnen. Så er det altså nemt altid at have friskbagte cookies til ungerne eller uventede gæster.
Opskriften er inspireret af Claus Meyers opskrift på cookies.

Cookies med chokoladestykker
Ingredienser
- 250 g smør, blødt
- 400 g brun farin
- 1 stang vanilje
- 2 æg
- 450 g hvedemel
- 10 g natron
- 5 g salt
- 200 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Bland smør, brun farin og vaniljekorn sammen, brug med fordel en røremaskine.
- Tilsæt herefter æggene og rør godt.
- Bland mel, natron og salt sammen, og sigt det i dejen.
- Rør dejen sammen og hak imens chokoladen groft.
- Tilsæt chokoladen og rør dejen til en ensartet masse.
- Del dejen i to og tril den til to pølser med en tykkelse på ca. 6 cm.
- Pak dejen ind i film, og stil dejen på køl min. 2-3 timer eller til dagen efter.
- Skær hver pølse ud til ca. 10 cookies og fordel dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir – der skal være plads imellem dem, da de flyder ud under bagningen.
- Bag kagerne ved 180 grader i 12-15 min. og lad kagerne køle af på en rist.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Prøv også vores chocolate chip cookies, som er Ellens yndlings, og har derfor også fået navnet Tulles chocolate chip cookies.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️