Chokolademousse er en let og luftig fransk dessert, som smager dejligt at chokolade. I denne version er det æggehvide og flødeskum, der giver de lækre luftbobler i moussen, og det synes vi giver den bedste chokolademousse.

Den bedste mousse au chocolat
Chokolademousse, eller mousse au chocolat, er en dejlig ret at servere som dessert oven på et dejligt måltid mad. Desserten er lækker og cremet, med en dyb og intens chokoladesmag. Derfor er det også vigtigt at bruge en god chokolade for at få den bedste smag.
Herhjemme er chokolademousse mest en voksendessert – sådan noget vi laver hvis vi vil sidde og hygge lidt om aftenen når børnene sover, eller hvis vi har gæster på besøg. Dog er børnene også begyndt at blive vild med sådan en mousse nu her hvor de er blevet lidt større, og denne version er ikke så bitter, men lækker og cremet i smagen.
Mange er lidt bange for at kaste sig ud i at lave hjemmelavet chokolademousse. Det er faktisk ikke ret svært at lave det selv, og du kan med garanti imponere dine gæster med sådan en dessert.
Flere søde sager
Ingrediensnoter
Æg – Vi laver det altid bare med almindelige friske æg, men du kan også sagtens vælge at bruge pasteuriserede æggeblommer og -hvider hvis du har det bedre med det.
Chokolade – Du kan vælge hvilken chokolade du helst vil bruge, alt efter hvordan du vil have smagen i den endelige mousse. Hvis du vil have en mere chokoladebitter og intens smag, skal du vælge en meget mørk chokolade, og du kan bruge en lysere chokolade hvis den skal være mere mild og børnevenlig. Vi har her brugt mørk chokolade 55%.
Fløde – Du skal bruge almindelig piskefløde til denne dessert. Vi har testet opskriften med både 36% og 38% piskefløde, og begge dele fungerer fint.
Alternative ingredienser
- Du kan også fint lave din mousse med mælkechokolade hvis du bedre kan lide en mild chokoladesmag.
Hvordan laver man chokolademousse?
Det er ikke så svært at lave sådan en chokolademousse som mange tror. Så du skal ikke være bange for at kaste dig ud i at lave opskriften.
Først skal du smelte chokoladen. Det kan du gøre i mikrobølgeovnen eller i et vandbad. Lad den herefter køle ned, så den ikke er varm når den skal bruges.
Pisk så æggeblommer og sukker luftigt med en elpisker.
Pisk æggehviderne stive i en anden skål, og pisk fløden til en let skum i en tredje skål.
Nu skal mousse samles. Rør æggeblommemassen sammen med den smeltede chokolade. Vend de skiftpiskede æggehvider i, og til sidst flødeskummen. Pas på ikke at slå for meget luft ud massen, du skal bare vende den forsigtigt sammen med en dejskraber.
Så skal moussen på glas og derefter skal den sættes på køl i 4 timer så den kan sætte sig.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Du kan nemt lave denne dessert på forhånd. Faktisk har den kun godt af at stå på køl natten over, det synes jeg den bliver endnu mere smagfuld og cremet af. Men hvis du ikke har mulighed for at lave den dagen før, så lav den i så god tid, at den kan nå at stå minimum 4 timer i køleskabet inden den skal spises.
Andre søde lækkerier
Tips og Tricks
- Topping
- Du kan pynte toppen af chokolademoussen som vi foreslår her med flødeskum og hakket mørk chokolade, eller du kan pynte den på en anden måde. Det er også lækkert med hakkede pistacienødder, friske hindbær eller blåbær.
Serveringsforslag
- Elsker din mousse som en dejlig dessert ovenpå et godt måltid mad.
- Den kan også fint laves som en lille chokolademousse til kagetapas, hvis du anretter den i små glas.
Vil du prøve en anden måde at lave chokolademousse på?
Opskrift på luftig mousse med chokolade
Her er vores opskrift på chokolademousse. Denne mousse bliver så lækker og cremet, og med en dyb intens smag af chokolade.
Hvis du vil gøre moussen mere børnevenlig, kan du evt. bruge en lys chokolade i stedet for, så bliver smagen af chokolade mere mild.

Chokolademousse
Ingredienser
- 200 g mørk chokolade, hakket
- 60 g sukker
- 6 æggeblommer
- 4 æggehvider
- 3 dl piskefløde
Topping
- 1 dl piskefløde
- mørk chokolade
Sådan gør du
- Hak chokoladen groft og smelt den over et vandbad eller i mikrobølgeovnen. Lad den køle ned, så den ikke er varm når den skal bruges.200 g mørk chokolade
- Pisk æggeblommer og sukker luftigt med en elpisker.60 g sukker, 6 æggeblommer
- Pisk æggehviderne stive i en anden skål og pisk fløden til en blød skum i en tredje.4 æggehvider, 3 dl piskefløde
- Bland den smeltede chokolade med æggeblommemassen. Vend derefter æggevidderne forsigtigt i, og slut af med at vende flødeskum i. Det er vigtigt at vende det forsigtigt sammen med en dejskraber, så du ikke slår for meget luft ud af moussen.
- Hæld blandingen på glas eller i en stor serveringsskål, og stil moussen på køl i minimum 4 timer.
- Ved servering piskes fløden til skum som kommes i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjtes ud på toppen af chokolademoussen. Slut af med at drysse med hakket mørk chokolade.1 dl piskefløde, mørk chokolade
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 22. februar 2019 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her