Hvert år laver vi nye varianter af fastelavnsboller, og i år er en af vores nye favoritter disse banoffee fastelavnsboller.
De er inspireret af en banoffee pie, og består af en nem wienerbrødsbolle, som bliver fyldt med hjemmelavet saltkaramel, skiver af banan og en lækker flødeskum.
Hvis du har smagt en banoffee pie, så ved du at disse smage bare spiller og giver en fantastisk mundfuld, og det samme gælder altså når de er kombineret i en fastelavnsbolle.

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at lave din saltkaramel, da den skal køle ned inden den fyldes i bollerne.
- Kom sukkeret på en pande, og lad det stå og smelte ved middel varme. Undgå at røre i det, men lad det smelte lige så stille og roligt. Tilsæt herefter smørret og lad det smelte ud i karamellen, mens du rører rundt med en silikone-dejskraber.70 g sukker, 20 g smør
- Tilsæt piskefløden til panden når karamellen har en jævn gylden farve og alt smørret er smeltet. Kog karamellen op, og lad den småsimre et par minutter ved middel varme til den er jævn og glat i konsistensen.1 dl piskefløde
- Tag panden af varmen, tilsæt salt og rør den ud i karamellen. Hæld den over i en skål og lad den køle ned mens du går videre.¼ tsk salt
- Bag fastelavnsbollerne efter anvisning på pakken. Når de er bagt skal de køle ned inden du kan fylde dem. Lad dem køle lidt ned, og skær dem igennem, så køler de hurtigt ned og er klar til at fylde.4 frosne fastelavnsboller
- Kom vaniljesukkeret i en skål sammen med piskefløden, og pisk det sammen til en flødeskum. Den skal være så fast at du kan sprøjte den ud og den holder formen. Kom flødeskummen i en sprøjtepose med en stjernetyl.2 dl piskefløde, 1 spsk vaniljesukker
- Skær fastelavnsbollerne over, og fordel saltkaramel på bunden af fastelavnsbollerne, gem lidt til pynt.

- Skræl bananerne og skær dem i tynde skiver. Fordel dem ovenpå karamellen. Gem nogle skiver til pynt.2 bananer

- Sprøjt til sidst flødeskum ovenpå bananer og karamel, gem lidt til pynt.

- Læg overbollen på, og pynt med lidt flødeskum, saltkaramel, en skive banan og lidt hakket mørk chokolade.10 g mørk chokolade

Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Fastelavnsboller – Vi bruger her de frosne boller fra Hatting. De hedder Fastelavnsboller med cremefyld. Der findes også andre mærker. Hvis du vil lave dine wienerbrødsboller helt fra bunden, kan du finde vores opskrift på fastelavnsboller af wienerbrød her. Vil du hellere lave dine fastelavnsboller i en vandbakkelse, så find vores opskrift på vandbakkelser her.Forberedelse
Du kan godt samle dine fastelavnsboller et par timer før de skal serveres. Når de er samlet, skal de opbevares i køleskabet.Tilføj dine egne noter




