Kan man bage i en airfryer? Ja, da! Sagtens, og det bliver tilmed virkelig godt. Her får du vores banankage i airfryer. Det er en svampet og lækker kage med den sødlige banansmag, og chokolade på toppen.
Den bedste banankage
Denne opskrift er inspireret af mormors banankage, for det er altså bare den bedste. Den er svampet og lækker, og med den helt rigtig smag af banan.
Her er opskriften tilpasset airfryeren. Den er testet med tid og temperatur, og selvfølgelig tilpasset så den passer perfekt i størrelsen til en airfryer.
Det er virkelig blevet et hit herhjemme, og det er helt klart blevet vores go to-kage når det bare skal gå hurtigt, og der hurtigt skal kage på bordet.
Så har du en airfryer og et par overmodne bananer, så er det bare at komme i gang!
Ingrediensnoter
Bananer – Allerhelst overmodne bananer, da de har en blød konsistens, og de har den bedste sødlige smag.
Vanilje – Vanilje er superlækkert i kagen. Hvis du ikke har en vaniljestang, kan du bruge 1/2 tsk vaniljepasta eller skifte 1 spsk af sukkeret ud med vaniljesukker.
Chokolade – Ingen banankage uden chokolade! Vi elsker chokolade på toppen, men det er lidt forskelligt hvilken slags vi bruger. Det kan være hakket chokolade, enten mørk eller lys, det kan være chokoladeknapper eller sågår pålægschokolade. Brug hvad du har, det kommer sig ikke så nøje.
Hvordan laver man banankage i airfryer?
Det er ikke svært at lave denne kage, og det tager faktisk kun en halv time fra start til slut.
Først skal dejen laves. Det gør du ved at piske sukker og æg rigtig godt sammen til det er luftigt og hvidt. Derefter røres vanilje i, og så sigtes mel og bagepulver i, sammen med det smeltede smør.
Til sidst moses bananerne, og vendes i dejen.
Kom bagepapir i bunden af airfryeren, og hæld så dejen i. Herefter er det bare at sætte skuffen i airfryeren, og give kagen 18-20 minutter ved 165 grader på “bake”-programmet.
Når kagen er færdig, drysses den med det samme med hakket chokolade, som får lov at smelte, og derefter smørres ud på kagen. Når chokoladen er størknet, er kagen klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja sagtens. Du kan sagtens fryse eventuelle rester ned.
Andre airfryeropskrifter du måske vil synes om
- Croutoner i airfryer
- Saltmandler i airfryer
- Butterdejsstænger med skinke i airfryer
- Cookies i airfryer
- Bagte kartofler i airfryer
Tips og Tricks
- Frys dine overmodne bananer
- Har du en enkelt overmoden banan, eller har du ikke tid til at bage kage lige nu, så kan du fryse overmodne bananer ned til senere. Fjern skallen og kom bananerne i en frysepose, og når du så vil bage, så skal du bare tage dem op, og lade dem tø op i en si, så væsken kan dryppe fra inden de skal i dejen.
Serveringsforslag
- Server banankagen til eftermiddagskaffen eller som en lækker dessert.
Elsker du at bage i din airfryer?
Prøv også vores opskrift på Cookies i airfryer
Opskrift på airfryer banankage
Her får du vores opskrift på en nem og lækker banankage i airfryer. Det er en skøn kage hvis du lige har et par overmodne bananer tilbage, og så er den hurtigt at bage i airfryeren.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og bage kagen til din familie næste gang i trænger til noget sødt.
Banankage i airfryer
Udstyr
- Wilfa Probaker røremaskine (reklamelink)
- Cosori Dualblaze Airfryer (reklamelink)
Ingredienser
- 190 g sukker
- 4 æg
- ½ stang vanilje
- 100 g smør
- 170 g hvedemel
- 1 ½ tsk bagepulver
- 2 bananer
- 100 g chokolade, hakket eller knapper
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker sammen så det bliver luftigt og hvidt.190 g sukker, 4 æg
- Tilsæt vaniljekorn fra vaniljestangen. Smelt smørret i en gryde og sigt mel og bagepulver sammen. Tilsæt mel, bagepulver og det smeltede smør til æg og sukker, og bland det hele forsigtigt sammen.½ stang vanilje, 100 g smør, 170 g hvedemel, 1 ½ tsk bagepulver
- Mos bananerne med en gaffel, og vend bananmosen i dejen.2 bananer
- Kom bagepapir i din airfryer, og hæld dejen ned i. Vi bruger firkantede bagepapirsforme, der passer perfekt i vores airfryer, men almindeligt bagepapir kan også fint bruges.
- Sæt skuffen i airfryeren, og giv kagen 18-20 minutter ved 165 grader på programmet "Bake". Stik i kagen efter 18 minutter og se om den er færdigbagt, eller skal have et par minutter mere.
- Når kagen kommer ud af airfryeren, fordeles chokoladen med det samme på toppen. Lad den smelte, og smør den ud på kagen. Lad kagen køle ned, og så er den klar til servering.100 g chokolade
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her