Madformadelskere / Airfryer / Cookies i airfryer

Cookies i airfryer

5

/5

24 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

24 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Hvis du har en airfryer der hjemme, så er der næsten igen grænser for hvad du kan lave i den. Vi har fundet ud af, at det er virkelig nemt at lave cookies i airfryer. Læs med her og få vores nemme opskrift.

cookies i airfryer kurv

Altid friskbagte cookies

Det er en ren luksus at kunne lave nogle lækre cookies på 10 minutter når lækkersulten melder sig.

Og det kan du i din airfryer hvis du sørger for at have dejen stående klar i køleskabet. Så er det altså lynhurtigt at lave cookies når børnene kommer hjem og spørger efter en snack, eller om aftenen når de er puttet og du selv skal have lidt lækkert.

Jeg synes at mine cookies bliver præcis lige så lækre i airfryeren som i ovnen, den eneste forskel er, at du lige skal trykke dejen lidt flad inden de kommer i airfryeren, for de skal have kortere tid end i ovnen, og når altså ikke at flyde helt så meget ud.

Selve resultatet er lige så godt!

sprøde cookies foran airfryer

Ingrediensnoter

Smør – Ingen cookies uden smør! De bliver altså bare bedst når de er lavet på rigtig smør.

Brun farin og sukker – En blanding af sukker og brun farin giver en lækker og karamelliseret smag til småkagerne. Sådan kan vi bedst lide dem.

Natron og bagepulver – En blanding af de to giver den helt rigtige sprøde ydre skal med en blød og chewy midte.

Chokolde – Vi bruger her mørk chokolade, men du kan sagtens bruge andre slags chokolade i stedet for.

Hvordan laver man cookies i airfryer?

Det første du skal lave er dejen til dine cookies. Det gør du ved at piske blødt smør, sukker og vanilje godt sammen og herefter piske æg i. Så skal der mel, natron og bagepulver i, og til sidst vendes hakket chokolade i dejen.

Du kan lave dine cookies med det samme eller sætte dejen i kølaskabet lidt inden du går videre. Tril kugler af dejen og læg 3 dejkugler i dine airfryer. Jeg har bund-risten i, som jeg lige har viklet et stykke bagepapir omkring. Det er smart for så undgår man at bagepapiret blæder op i varelegemet i toppen. Tryk dejkuglerne lidt flade inden du sætter skuffen ind, de flyder nemlig ikke helt så meget ud som vi kender det fra ovnen, fordi de tilberedes i kortere tid.

Vi har prøvet lidt forskellige tider og temperaturer, men det bedste resultat får vi ved 160 grader i 9 minutter i vores Cosori Dualblaze airfryer (reklamelink). Hvis du bruger en anden model, skal de måske have lidt længere eller kortere tid.

Lad dine cookies køle ned og blive sprøde inden du fjerner dem fra skuffen, så undgår du at de går i stykker.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

hjemmelavede cookies med chokolade i airfryer

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man de færdige cookies?

Cookies bør opbevares i en lufttæt beholder, det kan være en kagedåse, plastbøtte eller lignende.

Hvor længe kan cookiedej holde i køleskabet?

Du kan godt have dejen stående i 3 dage i køleskabet, og på den måde løbende bage nogle cookies når I får lyst til det. Det er også nemt for børnene selv lige at bage nogle stykker hvis dejen allerede står klar på køl.

Kan jeg fryse cookiedejen?

Ja det kan du godt. Jeg anbefaler at du fryser dejen i kugler, så de er klar til at bage. Lad dem tø op i minimum 15 minutter inden du kommer dem i airfryeren.

Kan jeg bruge andet end chokolade?

Ja da. Du kan også lave dine cookies med nødder, mandler eller andre slags chokolade som hvid chokolade, daim eller M&M’s.

Andre airfryer opskrifter du måske vil synes om

airfryer kurv med chokoladecookies

Tips og tricks til opskriften

  • Lav en portion dej og sæt den i køleskabet eller fryseren. Du kan forme dejen til kugler, så er de klar til at bage når lysten til friskbagte cookies melder sig.
  • Prøv at lave dem med hakkede nødder, mandler, mælkechokolade, M&M’s eller din egen favorit.

Serveringsforslag

  • Server til ungerne med et glas kold mælk. Det er altid et hit.
  • Spis dem selv om aftenen med en kop te efter børnene er gået i seng.

Elsker du at lave mad i din airfryer?

Prøv også vores opskrift på Spejlæg i airfryer
tallerken med cookies lavet i airfryer
chokolade cookies bagt i airfryer

Vi anbefaler en Cosori Airfryer

Vi er virkelig glade for vores Cosori Dualblaze airfryer, den er helt perfekt til vores familie.
Køb din Cosori Airfryer her (reklamelink).

Opskrift på airfryer småkager

Her fået du vores version af lækre cookies bagt i airfryer. Det er virkelig nemt når du først har lavet dejen, ja farlig nemt faktisk.

Vi håber du får lyst til at prøve dem af, og måske servere dem for familien?

cookies i airfryer kurv
5 fra 2 stemmer

Cookies i airfryer

Opskrift på cookies i airfryer
Sprøde småkager med en chewy midte. Hjemmebagte småkager med chokoladestykker lavet i airfryer. Hvis du stiller dejen i køleskabet, er det altid nemt at lave et par hurtige cookies.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 9 minutter
Samlet tid 24 minutter
Ret Småkage
Køkken Amerikansk
Antal 18 stk
Kalorier 183 kcal

Udstyr

Ingredienser

  • 150 g smør, blødt
  • 135 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 stang vanilje
  • 1 æg
  • 180 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 100 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Pisk blødt smør, sukker, brun farin og kornene fra vaniljestangen rigtig godt sammen med en håndmixer eller en røremaskine med piskeris.
    150 g smør, 135 g sukker, 100 g brun farin, 1 stang vanilje
  • Tilsæt herefter æg, og pisk godt igen.
    1 æg
  • Bland mel, natron, bagepulver og salt, og rør det i dejen.
    180 g hvedemel, 1 tsk natron, 1 tsk bagepulver, ½ tsk salt
  • Hak chokoladen groft og tilsæt den til dejen. Rør dejen til den er ensartet og chokoladen er nogenlunde jævnt fordelt.
    100 g mørk chokolade
  • Du kan med fordel sætte dejen i køleskabet 1 times tid. Så bliver den nemmere at arbejde med, men du kan også sagtens gå videre med det samme.
  • Tril dejen til kugler. Brug cirka 1 spsk. dej pr kugle. Sæt kuglerne på bundristen i bunden af din airfryer. Den skal være beklædt med bagepapir, og det er en god ide at folde papiret omkring risten, så det ikke flyver op under tilberedningen. Der skal være god plads imellem kuglerne, så lave kun 3-4 stk af gangen. Tryk dejkuglerne let flade inden du sætter skuffen ind i airfryeren.
  • Giv kagerne 160 grader i 9 minutter (Indstilling Airfryer). Herefter skal de køle ned indtil de er faste nok til at flytte til en rist. Lad være med at flyt dem med det samme, så går de i stykker, de skal lige have love til at blive faste.
  • OBS: Alle airfryere varmer forskelligt, så bruger du en anden model skal du måske justere tiden lidt. Vi bruger vores Cosori Dualblaze (reklamelink), og her passer det perfekt med 160 grader i 9 minutter.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1cookieKalorier: 183kcalKulhydrater: 23gProtein: 2gFedt: 9gMættet fedt: 6gFlerumættet fedt: 0.4gEnkeltumættet fedt: 3gTransfedt: 0.3gKolesterol: 27mgNatrium: 222mgKalium: 63mgFibre: 1gSukker: 14gA-vitamin: 224IUCalcium: 29mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.