Vi elsker hokkaido græskar herhjemme, det er både sund, mættende, billig og ikke mindst lækker efterårsmad. Denne opskrift på bagt fyldt græskar med oksekød, er fantastisk at servere som halloweenmad eller bare på en hverdag hvor maden skal passe sig selv i ovnen.
Du kan jo lavet fyldet præcis som i bedst kan lide det, for eksempel med ungernes yndlingskødsovs eller hvad du har lyst til. Jeg bruger her et krydret mexicansk kødfyld, som er tæt på det jeg normalt vil servere i tortillas eller tacos. Bønnerne er med til at give ekstra mæthed. Græskarene gratineres på toppen med masser af mozzarella, og så sættes de hele græskar på bordet ved spisetid.
Ved bordet skæres de op, og fyldet indeni kommer til syne. Sådan et mellemstort hokkaido med oksekødsfyld vil passe til to voksne mennesker serveret med en salat til. Så hvis du skal lave mad til en familie på 4, vil jeg anbefale at lave to græskar.

Mere halloweeninspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Vask græskarene godt, skrub dem eventuelt med en skuresvamp. Skær toppen af og fjern kerner og trevlerne i midten.2 hokkaido græskar
- Opvarm olivenolien på en pande. Hak løg og hvidløg fint, og steg det i olien til løgene bliver klare. Tilsæt hakket oksekød og brun det af. Tilsæt herefter spidskommen, koriander og paprika, og herefter oksebouillon og tomatpure til panden. Lad saucen koge ind indtil næsten alt væsken er forsvundet, og tilsæt så kidneybønnerne.1 spsk olivenolie, 2 løg, 3 fed hvidløg, 500 g hakket oksekød, 2 tsk stødt spidskommen, 1 tsk stødt koriander, 1 tsk paprika, ½ tsk røget paprika, 2 dl oksebouillon, 2 spsk tomatpure, 1 ds kidneybønner
- Fyld kødfyldet i hulrummet på græskarene.
- Skær mozzarellaen i mindre stykker og fordel den ovenpå kødfyldet.250 g frisk mozzarella
- Sæt låget på, og bag græskarene i ovnen ved 180 grader varmluft i 45-60 minutter eller indtil græskaret er mørt når du stikker i det.
- Server straks eventuelt med en grøn salat. Skær græskarene ud ved bordet.