Rabarbersirup

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Haverne bugner med skønne rabarber, og god måde at koncentrere den gode rabarbersmag er i en hjemmelavet rabarbersirup.

Opskriften er super nem, så her kan alle være med. Hvis du i forvejen har lavet rabarbersaft, kan du også bruge det, tilsætte ekstra sukker og koge det ind til en sirup, og så er det faktisk endnu nemmere.

Du kan lave siruppen på en halv time, og den er helt fantastisk i både drinks og som topping på din yoghurt eller is.

Prøv også: Rabarbersaft med vanilje

rabarbersirup i små flasker og drinks med rabarbersirup.

Flere drikkevarer

Opskrift

Rabarbersirup

5 fra 5 stemmer
Nem rabarbersirup til drinks eller desserter. Du kan lave din sirup af friske rabarber eller bruge rabarbersaft, begge dele er virkelig nemt, og det smager skønt.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal1 portion

Ingredienser
 

Rabarbersirup af friske rabarber
  • 200 g rabarber
  • 4 dl vand
  • 240 gram sukker
  • 2 tsk vaniljepasta
Rabarbersirup af rabarbersaft

Fremgangsmåde
 

Rabarbersirup af friske rabarber
  1. Rengør rabarber og skær dem i skiver på ca 1 cm. Kom rabarberskiver og vand i en gryde, og kog i 10-15 minutter under låg.
    200 g rabarber, 4 dl vand
  2. Si saften igennem en sigte, og kom saften tilbage i gryden sammen med sukker og vanilje.
    240 gram sukker, 2 tsk vaniljepasta
  3. Kog siruppen ind uden låg til den bliver tyk i konsistensen. Det tager cirka 20 minutter.
  4. Kom herefter siruppen på skoldede glas eller flasker.
Rabarbersirup af rabarbersaft
  1. Kom rabarbersaft og sukker i en gryde og kog uden låg i cirka 20 minutter til siruppen får en lækker tyk konsistens. Kom den herefter på skoldede glas.
    2 dl rabarbersaft, 85 g sukker

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 974kcalKulhydrater: 249gProtein: 2gFedt: 1gMættet fedt: 0.1gFlerumættet fedt: 0.2gEnkeltumættet fedt: 0.1gNatrium: 30mgKalium: 581mgFibre: 4gSukker: 243gA-vitamin: 204IUC-vitamin: 16mgCalcium: 186mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Valg af rabarber – Smagen på siruppen er selvfølgelig det vigtigste, men det er også dejligt med en lækker og flot rød farve. Den får du ved at vælge de mest røde rabarber du kan finde. Jo mere grønne stænglerne er, jo mere brunlig bliver siruppen i sidste ende. Flotte røde rabarber giver en flot rød sirup.
Sukker: Mængden af sukker afhænger af, om du starter med friske rabarber og vand (120 gram) eller om du allerede har lavet rabarbersaft (85 g). Sukkeret er essentielt for at koge saften ind til en sirup. Det høje sukkerindhold bidrager også til, at siruppen kan sigholde længe.
Vanilje – Tilsættes sammen med sukker til saften. Vi bruger ofte vaniljepasta, da det er nemt, men du kan også bruge korn fra en vaniljestang eller vaniljepulver.

Test konsistensen

Kom lidt sirup på en kold ske og tjek konsistensen inden du tager den af varmen. Den bliver tykkere når den køler ned.

Frysning og opbevaring

Siruppen kan holde meget længe i flaske på køl, men du kan også fint fryse den ned. Frys den for eksempel i isterningsposer, så kan man lige smide en isterning i sin drink. Det er super godt her om sommeren.
For at forlænge siruppens holdbarhed, skal glassene, den kommes på, være skoldede og eventuelt skyllet i atamon eller spiritus. Siruppen kan holde længe pga. det høje sukkerindhold.

Servering

Rabarbersiruppen kan bruges på mange forskellige måder. Du kan spise den på yoghurt eller skyr til morgenmaden, bruge den i en rabarbermojito, eller skifte mangosirup i din Gin Hass ud med hjemmelavet rabarbersirup. Du kan også spise den på en god kugle vaniljeis, eller bruge din sirup på pandekager.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
to flasker med hjemmelavet rabarbersirup.

Brug rabarbersirup til

4 kommentarer til “Rabarbersirup”

  1. 5 stars
    Mums den smager godt. Har ikke smagt den i gin eller skyr, bare lige en skefuld da den stadig var varm. Er sikker på det bliver rigtig godt 👍🍹

    Svar
    • Ja den smager altså bare fantastisk! Skønt at høre at du har prøvet vores opskrift.
      Ha en dejlig dag
      Mvh Tina

      Svar
  2. Glæder mig til at afprøve opskriften! Har rigtig mange rabarber i haven! Hvor længe tænker du den kan holde sig og mon den er fryseegnet?

    Svar
    • Hej Mary

      Jeg tror den kan holde længe pga. det høje sukkerindhold. Hvis du skolder glasset og evt. skyller det i atamon.
      Du kan også sagtens fryse siruppen ned. Prøv at fryse det i isterningposer, så kan man lige smide en isterning i sin drink. Det er super godt her om sommeren.

      Mvh Tina

      Svar
5 from 5 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.