Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Panna cotta / Hyldeblomst-panna cotta med jordbær

Hyldeblomst-panna cotta med jordbær

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Den her hyldeblomst-panna cotta med jordbær er bare smagen af dansk sommer på en tallerken.

Det er en super fin lille dessert, hvor de forskellige elementer med fordel kan laves i god tid.

Den har en mild og parfumeret smag af hyldeblomster og med de friske danske jordbær og mynten, så får man bare en fantastisk kombination.

Prøv også: Pisket panna cotta med pocherede rabarber

hyldeblomst-panna cotta med jordbær og mynte.

Flere søde sager

Opskrift

Hyldeblomst-panna cotta med jordbær

Ingen stemmer endnu
Den her dessert er bare dansk sommer på en tallerken. En lækker cremet panna cotta med hyldeblomst-smag, som sammen med de merinerede jordbær bare er en fantastisk mundfuld. Perfekt til sommerens middage på terrassen eller festlige anledninger.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Køleskab 2 timer
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal6 personer

Ingredienser
 

Panna cotta
  • 5 dl piskefløde
  • 5 hyldeblomstskærme, store
  • 3 blade husblas
  • 60 g sukker
  • 1 vaniljestang
Marinerede jordbær
  • 250 g jordbær
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk frisk mynte

Fremgangsmåde
 

Panna cotta
  1. Ryst hyldeblomstskærmene godt, men undgå at skylle dem hvis du kan. Klip de grønne stængler af hyldeblomsterne, og kom kun selve blomsterne ned i en gryde sammen med piskefløde.
    5 hyldeblomstskærme, 5 dl piskefløde
  2. Kog fløden og hyldeblomsterne op. Når det koger, slukkes for varmen, og lad så hyldeblomsterne trække i fløden i 15 minutter under låg.
  3. Læg i mens husblassen i blød i en skål med koldt vand.
    3 blade husblas
  4. Si fløden efter 15 minutter, så du sier hyldeblomsterne fra. Kom herefter hyldeblomstfløden tilbage i gryden sammen med sukker, kornene fra vaniljestangen og den tomme vaniljestang. Kog det op, og lad det koge et par minutter.
    60 g sukker, 1 vaniljestang
  5. Tag gryden af varmen og fjern vaniljestangen. Vrid husblassen for vand, og kom den op i en varme fløde i gryden. Rør rundt indtil husblassen er opløst.
  6. Fordel panna cotta-massen i små glas eller silikoneforme. Lad desserten køle en smule af, og sæt dem så på køl i minimum 2 timer så panna cottaen kan sætte sig. Lav i mens de marinerede jordbær.
Marinerede jordbær
  1. Rens jordbærene og skær dem i mundrette stykker.
    250 g jordbær
  2. Kom sukker og mynte i en morter og kør det godt sammen. Alternativt kan du bruge en minihakker.
    2 spsk sukker, 1 spsk frisk mynte
  3. Vend myntesukkeret sammen med jordbærene og sæt dem i køleskab til desserten skal samles.
Samling
  1. Tag de kolde panna cottaer ud af køleskabet. Dyp formen hurtigt i kogende vand, og kør en kniv rundt i kanten, så du kan vende din panna cotta ud på en dyb tallerken.
  2. Top med marinerede jordbær, og noget af den jordbærsirup der ligger i skålen med jordbær. Pynt eventuelt med lidt hyldeblomster og server straks.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 356kcalKulhydrater: 20gProtein: 4gFedt: 30gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 8gKolesterol: 94mgNatrium: 25mgKalium: 145mgFibre: 1gSukker: 18gA-vitamin: 1241IUC-vitamin: 25mgCalcium: 63mgJern: 0.3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Piskefløde – Panna cotta betyder egentlig kogt fløde, og derfor skal vi selvfølgelig bruge fløde til denne opskrift, og det er vigtigt at det er rigtig piskefløde på 36% eller 38%.
Husblas – Husblas er det, der får panna cottaen til at sætte sig når den bliver kølet ned. Du køber husblas i blade i supermarkedet.
Hyldeblomster – Hyldeblomster er i sæson her fra midt i juni. Sæsonen er kort, så det er med at komme ud og samle dem så snart de springer ud.

Forberedelse

Du kan lave både panna cotta og de marinerede jordbær nogle timer før den skal serveres. Selve panna cottaen kan du også godt lave dagen før. Bare lad elementerne stå i køleskabet indtil desserten skal samles.

Variationer

Anden topping – Hvis du ikke lige har jordbær, kan denne panna cotta også fint serveres med for eksempel bagte rabarber med vanilje.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.