Madformadelskere / Aftensmad / Hvide asparges med ramsløgssmør og ristede hasselnødder

Hvide asparges med ramsløgssmør og ristede hasselnødder

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Her får du en skøn ret, hvide asparges med ramsløgssmør og ristede hasselnødder.

Vi er i himlen når sæsonen for hvide asparges starter, og den falder sammen med ramsløgssæsonen, så det er oplagt at kombinere de to lækre råvarer.

Her serverer vi retten med lidt friséesalat, der har en let bitterhed, og nogle salte kapers og sprødt, ristet brød. Det giver den perfekte mundfuld, der bare smager af forår.

Prøv også: Hjemmelavet ramsløgsalt

hvide asparges med ramsløgssmør og ristede hasselnødder samt kapers, salat og brød.

Mere gæstemad

Opskrift

Hvide asparges med ramsløgssmør og ristede hasselnødder

Ingen stemmer endnu
En dejlig forårsret med hvide asparges, hjemmelavet ramsløgssmør, ristede hasselnødder, kapers og friséesalat. Server med et godt ristet brød som frokost, forret eller aftensmad.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 16 hvide asparges
  • 1 tsk salt
  • 20 g smør
  • 8 skiver flutes
  • 2 spsk olivenolie
  • 10 g smør
  • 2 spsk kapers
  • 50 g hasselnødder
  • 50 g friséesalat
  • Peber
Ramsløgssmør
  • 100 g smør, blødt
  • 10 blade friske ramsløg
  • ¼ citron
  • ¼ tsk salt

Udstyr

  • Foodprocessor

Fremgangsmåde
 

Ramsløgssmør
  1. Lav gerne din ramsløgssmør dagen inden du skal servere retten, så den har tid til at stå og blive fast inden den skal skæres ud.
  2. Kom det bløde smør, ramsløg, skallen fra ¼ citron, ½ spiseskefuld citronsaft og salt i en foodprocessor og kør det hele sammen til ramsløgene er finthakkede og jævnt fordelt i smørret.
    100 g smør, 10 blade friske ramsløg, ¼ citron, ¼ tsk salt
  3. Rul det færdige ramsløgssmør ind i et stykke bagepapir, og læg det på køl til det er blevet fast. Du kan også lægge det i fryseren i cirka 15 minutter, hvis du har travlt.
Forberedelse
  1. Skræl de hvide asparges. Det er vigtigt at du får alt skræl af, da de ellers godt kan blive en lidt sej mundfuld.
    16 hvide asparges
  2. Kom hasselnødderne på en pande ved middel varme, og rist dem 5-10 minutter til de er let gyldne. Lad dem derefter køle ned, og hak dem groft.
    50 g hasselnødder
  3. Skær flutet i skiver, og rist skiverne på en pande ved middelhøj varme i en blanding af olie og smør.
    8 skiver flutes, 2 spsk olivenolie, 10 g smør
  4. Skær ramsløgssmørret i skiver.
Asparges
  1. Kom vand sammen med salt og smør i en gryde, og bring det i op i temperatur til det simrer.
    1 tsk salt, 20 g smør
  2. Kom de skrællede asparges i det kogende vand, og giv dem 4 minutter. Tag dem derefter op og læg dem på en rist, så de lige kan dryppe af.
Anretning
  1. Anret en lun forvarmet tallerken med 4 af de varme asparges. Læg 2-3 skiver ramsløgssmør ovenpå, og top med grofthakkede ristede hasselnødder, kapers og friséesalat. Slut af med friskkværnet peber.
    2 spsk kapers, Peber, 50 g friséesalat
  2. Server straks anretningerne sammen med det sprøde brød.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 545kcalKulhydrater: 34gProtein: 9gFedt: 43gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 18gTransfedt: 1gKolesterol: 70mgNatrium: 1455mgKalium: 244mgFibre: 3gSukker: 4gA-vitamin: 1358IUC-vitamin: 7mgCalcium: 116mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Ramsløg – Hvis du ikke kan få fat i ramsløg, kan du godt lave din smør med andre krydderurter, for eksempel persille, purløg eller dild, og så måske lige tilsætte en lille smule hvidløg.

Serveringsforslag

Denne ret kan fungere på mange måder. Du kan servere den som et måltid til aften eller frokost.
Du kan også bruge den som en forret, her ville jeg nok bare lave halv mængde, så opskriften her vil passe til 8 forretter med 2 asparges på hver.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.