Grød er både billig og meget mættende mad, og så er det super god morgenmad at starte dagen på. Jeg elsker at lave havregrød med banan, for her søder banan grøden lidt, og så smager det skønt.
Havregrød er nok noget vi alle sammen har et forhold til. Enten godt eller skidt. Jeg synes havregrød er super godt, hvis det er lavet rigtigt så det har den rette konsistens og ikke er en gang klistret stads. Derudover må det gerne få en lækker topping eller smag tilsat, for eksempel som her banan.
Bananen er med til at søde grøden lidt, og det er en god måde at få havre grød i både børn og voksne, hvis de ellers måske ikke er så vilde med det. En lille smule revet mørk chokolade på toppen, gør det bestemt ikke værre, og det passer super godt sammen med bananen. Men du kan selvfølgelig toppe grøden helt som du har lyst til.

Mere morgenmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom havregryn og mælk i en gryde, og kog det op under omrøring.4 dl havregryn, 1 L mælk
- Lad grøden koge 2-3 minutter under omrøring indtil den har den konsistens du gerne vil have.
- Mos halvdelen af bananerne (den anden halvdel skæres i skiver til topping). Tag den færdigkogte grød af varmen, smag til med lidt salt og rør bananmosen i grøden.4 bananer, 1 knsp salt
- Fordel grøden i skåle, og top med skiver af banan, friske hindbær og lidt revet mørk chokolade på toppen.100 g hindbær, 20 g mørk chokolade




