Til nytår skal vi selvfølgelig have kransekage, og skal det være lidt ekstra lækkert, så kan man lave et smukt kransekagetårn og pynte det festligt. Det er faktisk ikke så svært som det ser ud, og her får du vores guide og opskrift, som vi altid bruger.
Der er næsten ikke noget mere festligt end et smukt højt kransekagetårn. Det er noget vi ofte laver til nytårsaften, og det er jo både smukt at have stående på bordet, og så smager det skønt til champagnen kl 00.
Mange tror måske det er svært at lave sin egen kransekage, men det er det faktisk ikke. Så du skal endelig ikke være bange for at kaste dig ud i projektet. Det er en god ide at lave det i god tid, og så sætte ringene en tur i fryseren inden de skal spises. Når kransekage kommer i fryseren og tør op, suger det noget fugt, og gør kransekagen mere saftig og lækker. Du kan fryse den både med og uden glasur.

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bræk marcipanen i mindre stykker og kom den i en røreskål sammen med flormelisen. Rør det godt sammen, jeg bruger røremaskinen og en K-spade.500 g marcipan, 200 g flormelis
- Når flormelisen er arbejdet ind i marcipanen, tilsættes æggehviden lidt af gangen, indtil du har den rette konsistens. Den skal være fast og sammenhængende, men stadig let klistret. Læg herefter kransekagemassen på køl en time.40 g æggehvide
- Tænd ovnen på 190 grader almindelig over- og undervarme.
- Find to bageplader frem, og sæt dem ovenpå hinanden, og læg et stykke bagepapir på den øverste.
- Kom lidt flormelis på bordet, og rul kransekagemassen ud i stænger på cirka 2 cm i tykkelsen. Brug håndfladen til at trykke dem flade i den ene side, så de får en trekantet form når du rejser dem op. Skær stykker på hhv. 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 20 cm, og fortsæt med at øge længden med 2 cm indtil du har brugt alt kransekagemassen. Husk at trille en lille kugle til toppen af massen også.
- Nu skal du rejse stykkerne op, og samle dem til en ring. Kom evt. lidt vand på fingrene, så kan du nemmere gnide samlingerne helt ud. Sæt ringene og kuglen til toppen over på bagepapiret.
- Bag kransekageringene med to plader under ved 190 grader over- og undervarme i cirka 15 minutter til de er gyldne. Lad dem herefter køle ned.
- Pisk flormelis og æggehvide til en tyk glasur med en håndmixer. Det skal piskes cirka 5 minutter indtil glasuren bliver jævn og sej. Du kan justere konsistensen med lidt vand eller mere flormelis hvis det er nødvendigt, den skal være ret tyk når den skal sprøjtes på kransekage. Lav evt. en test på et stykke bagepapir for at se om konsistensen er god.150 g flormelis, 40 g æggehvide
- Kom din glasur i et krammerhus eller en lille sprøjtepose, og sprøjt den på den største kransekagering først. Når du er hele vejen rundt, sætter du den næste ring ovenpå og sprøjter så glasur på denne ring. Fortsæt indtil du har et helt tårn.
- Når glasuren er tør, kan kransekagetårnet pyntes med serpentiner, knallerter eller flag.




