Bagte tomater med hvidløg er en af vores absolutte favoritter, når drivhuset er fyldt med lækre små tomater. Det smager fantastisk godt, og det bedste af det hele er, at det næsten ikke kræver nogen forberedelse overhovedet.
Vi bruger det tit som afløser for sauce til en god bøf — og ungerne foretrækker faktisk det her frem for den sædvanlige sauce. Kombinationen af de søde, bagte tomater og de cremede, møre hvidløg giver en skøn sky i bunden af panden, som man bare skal have et godt brød til at dyppe i.
Vil du gøre retten endnu mere cremet og lækker, så kom en klump Burrata på toppen, når den kommer ud af ovnen, og rist et par skiver brød til. Så er det en hel lille ret i sig selv — perfekt til frokost eller som en nem forret.
Prøv også: Tomatsalat med burrata

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader sat op til almindelig over- og undervarme.
- Skyl tomaterne og lad dem dryppe af. Pil hvidløgene og stil dem til siden.400 g cherrytomater, 10 fed hvidløg
- Kom tomaterne i jernpande eller et ildfast sammen med de pillede fed hvidløg. Hæld olien over og drys med salt og peber.1 dl olivenolie, Salt, Peber

- Nu skal fadet i ovnen og bages ved 200 grader over- og undervarme i ca. 45 minutter.
- Når hvidløgene er helt møre, tages fadet ud af ovnen og retten serves med det samme.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Tomater – Cherrytomater er at foretrække, men almindelige små tomater kan også bruges. Hvidløg – Masser af hvidløg skal der til, de giver en vildt lækker smag, og bliver helt cremede og lækre når de er bagte. Olivenolie – Olivenolien danner sammen med saften fra tomaterne saucen/skyen i bunden af panden. Salt & Peber – Helt enkelt, men meget vigtigt.Tips og tricks
- Sørg for at lade tomaterne dryppe godt af inden de kommes i panden.
- Brug en god olie — det gør en forskel for resultatet.
- Retten kan også laves på grillen, hvis du alligevel har gang i den.
- Prøv at tilsætte lidt hakkede løg og strimler af peberfrugt — det bliver også rigtig godt.
- Resterne kan blendes og bruges i tomatsuppe, eller kassér stilkene og blend det hele til en lækker pizza- eller pastasauce.
- Rapsolie kan bruges i stedet for olivenolie og giver også et rigtig godt resultat.
Serveringsforslag
- Server som tilbehør til en god bøf eller en culottesteg.
- Kom Burrata på toppen når det kommer ud af ovnen, og server det med nogle skiver ristet brød som en selvstændig ret.




