Vi elsker grønne asparges herhjemme, og en sprød butterdejstærte med asparges, ricotta og parmesan er blevet en sommerfavorit.
Det er en skøn aspargestærte, der bare smager forrygende. Den er virkelig nem og hurtig at lave, og du skal ikke bruge så mange ingredienser.
Butterdejen bliver sprød og lækker når den bliver bagt, og sådan en tærte er bare en nem frokost eller let aftensmad her i sommervarmen. Du kan også sagtens servere den som tilbehør til grillet kød, kylling eller fisk.
Prøv også: Butterdejspakker med asparges og skinke

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 220 grader almindelig over- og undervarme.
- Vask asparges og knæk enden af, så de er klar.600 g grønne asparges
- Rul butterdejen ud og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Skær et snit rundt langs kanten, cirka 1-2 cm fra kanten. Du skal ikke skære helt igennem dejen. Pensel kanten med sammenpisket æg, og drys den med sesamfrø.1 rulle butterdej, 1 æg, 1 spsk sesamfrø

- Smør butterdejen inden for kanten med ricotta, og krydder med peber.125 g ricotta, Peber

- Fordel de grønne asparges på tærten.

- Bag tærten i ovnen ved 220 grader almindelig over- og undervarme 15-20 minutter til den er gylden og sprød i kanten.

- Lad tærten køle af et par minutter, og drys så parmesanflager over de grønne asparges. Nu er tærten klar til servering.50 g parmesanflager

Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Butterdej – Jeg køber fersk butterdej i ruller. Det er bare nemt, og det har de på køl i stort set alle supermarkeder.
Ricotta – Ricotta er en mild og let sødlig flødeost, som du kan finde på køl ved de andre oste i større supermarkeder. Den passer rigtig godt til asparges.
Grønne asparges – Friske asparges. Dem kan du købe i de fleste supermarkeder her om sommeren.
Parmesanflager – Du kan købe det i flager eller selv høvle flagerne fra et helt stykke ost.
Serveringsforslag
- Server som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ.
- Spis som frokosttærte, eventuelt med en salat til.
Rester og opbevaring
Hvis du har rester tilbage, skal de opbevares i køleskabet til de skal spises. Tærten smager også super godt kold dagen efter på madpakken.Lav dem som minitærter til buffeten
Prøv også at lave opskriften som små aspargestærter i stedet, de er lækre til picnic, til buffeten eller som snack. Du gør præcis det samme, du skal bare starte med at dele butterdejen ud i for eksempel 8 mindre stykker.Video
Tilføj dine egne noter




