Madformadelskere / Morgenmad / English muffins

English muffins

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


English muffins er en fast del af vores store weekendmorgenmad — det, som ungerne kalder “den store morgenmad”. Bacon, scrambled eggs, hjemmelavet marmelade og masser af hygge ved bordet.

Det smarte ved disse engelske muffins er, at du faktisk får to oplevelser ud af én bolle — en sprød, gyldenbagt overflade og en luftig, blød midte. Det skyldes, at de i modsætning til andre boller ikke bages i ovnen, men på en varm pande uden fedtstof, og at overfladen er drysset med durumhvedemel, som giver den helt rigtige sprøde skorpe.

De egner sig ikke kun til den klassiske morgenmad — de er også perfekte som brødet i Eggs Benedict, Eggs Florentine eller Eggs Royal. Lav en stor portion og frys dem ned, så er der altid noget lækkert klar til morgenmaden.

Prøv også: Yorkshire pudding

english muffins på bagerist med en muffin skåret over og klar til morgenmad.

Mere morgenmad

Opskrift

English muffins

5 fra 2 stemmer
Lækre engelske muffins, som er luftige gærboller bagt på panden. De spises til morgenmad, og kan serveres med alt fra æg og bacon til laks og spinat eller lækkert pålæg eller smørepålæg.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal15 stk

Ingredienser
 

  • 625 g hvedemel
  • 2 tsk tørgær
  • 1 ½ tsk fint salt
  • 50 g smør
  • 130 g vand
  • 350 g mælk, gerne sødmælk
  • 1 ½ spsk sukker
  • durummel

Fremgangsmåde
 

  1. Bland hvedemel, salt og tørgær i en skål.
    625 g hvedemel, 1 ½ tsk fint salt, 2 tsk tørgær
  2. Smelt smørret i microbølgeovnen og stil det til siden.
    50 g smør
  3. Kom mælk samt vand og sukker i en skål. Varm det op til ca 30 grader, eller til det er fingervarmt i microbølgeovnen. Rør det rundt til sukkeret er helt opløst.
    130 g vand, 1 ½ spsk sukker, 350 g mælk
  4. Kom den lune blanding af vand, mælk og sukker op i skålen til en røremaskine og tilsæt mel, salt og tørgær under omrøring.
  5. Tilsæt det smeltede smør gradvist, og ælt nu dejen ved mellem hastighed til dejen slipper skålen helt og glutentesten kan udføres.
  6. Kom dejen ud på en bord drysset let med mel og stram den op til en fast kugle. Kom den i røreskålen igen, dæk den til og lad den hæve et lunt sted til den er dobbelt størrelse, eller ca. 1 time.
    Hævetiden kan variere alt efter temperatur, en god tommelfingerregel er at tage den op når den er dobbelt størrelse af udgangspunktet.
  7. Vej nu den hævede dej af og del den i 15 lige store portioner. Spænd dejkuglerne op og placer dem på en bageplade drysset med durummel. Tryk nu forsigtigt kuglerne ud til de er flade og ca. 2 cm tykke.
    durummel
    English muffins klar til hævning
  8. Dæk dem til med et fugtigt klæde, eller film og lad dem nu hæve i ca. 1 time eller de ser ud som på billedet.
    hævede muffins klar til bagning
  9. Varm en god pande op til jævn varme, på mit komfur er det 4 (Induktionskomfur), Når panden er helt varm, løftes de nu færdighævede deje forsigtigt op og placeres på på panden. Tilbered dem nu i ca. 6 – 8 minutter på den ene side før de forsigtigt vendes og igen tilberedes 6 – 8 minutter på den anden side.
    Det er vigtigt at man behandler dejen meget forsigtigt, da de ellers har tildens til at blive flade under tilberedningen. De færdige muffins skal gerne ende ud med at være ca. 10 cm i diameter og 3-4 cm høje.
    english muffins der bliver bagt på panden
  10. Hvis man vil være sikker på at de er bagt igennem, så kan man tjekke kernetemperaturen med et stegetermometer, her skal temperaturen være 93 grader.
    Færdigbagte muffins på en stålpande
  11. De færdige engelske muffins overføres til en rist hvor de skal afkøle helt.

Næringsindhold

Serving: 1muffinsKalorier: 190kcalKulhydrater: 33gProtein: 5gFedt: 4gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 0.3gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.1gKolesterol: 10mgNatrium: 70mgKalium: 82mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 121IUC-vitamin: 0.001mgCalcium: 36mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hvedemel – Gerne med et højt proteinindhold.
Mælk – Mælk giver en lidt mere fyldig smag til de engelske muffins. Men traditionelt bruger man kun vand. Så hvis du ikke kan tåle mælk, så kan det erstattes af vand.
Vand – Vand er bare en del af væsken. Det kan være en blanding som her, eller vand alene, eller kun mælk.
Salt – Fint salt bruges når der bages, det opløses hurtigere.
Sukker – Der skal lidt sukker i dejen, så gæren har lidt at arbejde med.
Durummel – Giver den rette overflade på bollerne, og gør at de ikke hænger fast under bagning og hævning.

Tips og tricks

  • Sørg for at dejen er æltet rigtig godt, så du får den bedste hævning.
  • Når man trykker bollerne ud, gør det ikke noget at der kommer et lag durummel på — det er med til at give dem en sprød skorpe og gør dem nemmere at få op på panden.
  • Det er vigtigt at man er forsigtig når man løfter de hævede muffins over på panden — hold på så meget luft i dejen som muligt, så bliver de færdige muffins flottere.
  • De færdige muffins skal gerne ende ud med at være ca. 10 cm i diameter og 3–4 cm høje.

Serveringsforslag

  • Skil dem ad med en gaffel, rist dem og server med hjemmelavet marmelade.
  • Brug dem som brødet i en klassisk Eggs Benedict eller Eggs Royal.

Opbevaring og holdbarhed

English muffins kan opbevares i en lufttæt pose et par dage ved stuetemperatur. De kan også fryses ned — i vores fryser er der altid en pose klar, så der er noget nemt at tage op og spise til morgenmad.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.