Skal I hygge lidt ekstra derhjemme, så kan du for eksempel bage en lækker Walesstang med vaniljecreme og frisk frugt på toppen. Det er en super nem og lækker kage, som også kan serveres som dessert.
En walesstang er en kage, som er blevet spist i Danmark i mange år. Den består nederst af en vandbakkelsesstang, som pyntes med vaniljecreme, en flødecreme, frisk frugt og bær og til sidst chokolade på toppen.
Det er en fantastisk god sommerkage, da man kan bruge alle sommerens lækre friske bær, men den kan også sagtens serveres hele året rundt med de frugter du kan få.
Prøv også: Vandbakkelser

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Kom vand og smør i en gryde, og kog op. Når væsken koger, tilsættes alt hvedemelet på en gang. Rør godt indtil dejen samler sig og bliver jævn og glat. Tag gryden af varmen og lad dejen køle ned i cirka 15 minutter i en skål.0,75 dl Vand, 50 g Smør, 50 g Hvedemel
- Når dejen er kølet lidt ned, piskes æggene i, et af gangen. Pisk godt imellem hvert æg. Dejen skal være glat og så flydende at den kan sprøjtes ud, men den må ikke være for flydende, så tilsæt gerne det sidste æg sammenpisket og lidt af gangen til du har den rette konsistens.2 Æg
- Kom vandbakkelsesdejen i en sprøjtepose og sprøjt den ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Stangen skal være cirka 5 cm i bredden når den er sprøjtet ud.

- Bag vandbakkelsesbunden ved 200 grader i 35 min til den er gylden og gennembagt. Lad den herefter køle ned på en rist inden den pyntet. I mens den bager kan du lave vaniljecremen.
- Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Kom vaniljekorn og den tomme vaniljestang i en gryde sammen med alle de andre ingredienser.½ vaniljestang, 35 g Sukker, 1 Æg, 2 spsk maizena, 2,5 dl sødmælk
- Tænd på middel varme, og pisk konstant mens cremen koges op. Skru lidt ned når den koger, og lad den koge 2-3 minutter indtil den tykner og bliver glat.
- Tag gryden af varmen, og hæld cremen over i en anden skål så den kan køle ned. Sæt den herefter på køl.
- Kom en stribe af kagecremen midt på vandbakkelsesbunden (ca 2 cm i tykkelse). Du kan eventuelt komme cremen i en sprøjtepose og sprøjte den ud på bunden, den synes jeg er nemmest.
- Pisk piskefløden til en luftig flødeskum, der kan holde formen. Bland flødeskummen med resten af vaniljecremen, og kom det i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt denne konditorcreme ud på tværs af stangen hen over striben af vaniljecreme.2,5 dl Piskefløde
- Pynt kagen med friske bær eller anden frugt og hak til sidst chokoladen og drys den ud over.300 g frisk frugt eller bær, 25 g mørk chokolade




