Madformadelskere / Syltning / Henkogte tomater

Henkogte tomater

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Har du overskud af tomater i drivhuset? Så kan du med fordel lave henkogte tomater på glas, og gemme dine tomater så de rækker langt ind i vinteren.

De er nemme at lave, og så er de fantastiske at have stående og bruge i løbet af vinteren til tomatsuppe, gryderetter, pastasauce, pizzasauce eller noget andet hvor du normalt bruger hakkede tomater på dåse.

henkogte tomater med basilikum i glas.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Henkogte tomater

4 fra 1 stemme
Henkogte tomater på glas er fantastiske at bruge til pastasauce, pizzasauce, til vinterens gryderetter, eller der hvor du normalt ville bruge hakkede tomater. De er nemme at lave, og perfekte hvis du har overskud af tomater i drivhuset her sidst på sæsonen.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Antal1 glas

Ingredienser
 

  • 750 g tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • ¼ dl frisk basilikum
  • ½ dl olivenolie

Udstyr

  • Patentglas på 1 liter

Fremgangsmåde
 

  1. Klargør tomaterne. Vask dem godt, og skær store tomater ud i mindre stykker. Små tomater kan bruges hele.
    750 g tomater
  2. Fyld glasset halvt op med tomater.
  3. Kom herefter frisk basilikum, hvidløgsfed og salt i, og fyld derefter glasset helt op med tomater. Du må gerne trykke dem godt sammen i glasset.
    2 fed hvidløg, ¼ dl frisk basilikum, 1 tsk salt
  4. Top med olivenolie, og sæt så låget på. Hvis du bruger patentglas med gummiring i, kan du lukke glasset helt nu. Hvis du bruger glas med skruelåg, skal låget blot skrues løst på så dampen kan slippe ud. Glasset lukkes så lige efter tilberedning i ovnen.
    ½ dl olivenolie
  5. Sæt dine glas i en bradepande med vand i bunden og sæt dem så i ovnen ved 120 grader over- og undervarme i 2 timer.
  6. Når tiden er gået, slukkes ovnen, og glassene køler ned i ovnen til næste dag. Husk at lukke glassene når ovnen slukkes hvis du bruger glas med skruelåg. Brug et viskestykke eller en grydelap og skru låget godt fast mens de stadig er varme.
  7. Tomaterne opbevares mørkt og køligt, og så kan de sagtens holde mange måneder. Brug dem til pastasauce, gryderetter, pizzasauce eller hvor du ellers ville bruge købte hakkede tomater.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 592kcalKulhydrater: 32gProtein: 8gFedt: 52gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 37gNatrium: 2366mgKalium: 1876mgFibre: 10gSukker: 20gA-vitamin: 7567IUC-vitamin: 109mgCalcium: 132mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Tomater – Røde, modne tomater af forskellige slags. Gerne fra drivhuset hvis du også selv dyrker tomater. Ellers kan du selvfølgelig sagtens købe nogle.
Du kan bruge de tomater du bedst kan lide. Du kan henkoge alle slags tomater, og det gør ikke noget at du blander dem sammen i glassene. Små cherrytomater kan bruges hele, og større tomater skæres ud i mindre stykker.
Du kan vælge at flå dine tomater inden du henkoger dem, men jeg synes at tomaterne fra drivhuset har så fin og tynd en skal, at det ikke gør noget den er med. Ellers skal du bare lige skære er kryds i bunden og komme dem i kogende vand, så kan du trække skindet af inden du kommer dem i glasset.
Basilikum – Jeg kan godt lide at komme basilikum i glasset sammen med tomaterne. Både fordi vi har masser af lækker basilikum i drivhuset, men også fordi tomater og basilikum bare er gode venner. Du kan også bruge frisk oregano i stedet hvis du synes eller andre krydderurter. Husk at krydderurterne skal vaskes rigtig godt inden de kommer i glasset.
Hvidløg – Ud over tomater og basilikum skal der selvfølgelig hvidløg i! Det giver også en fantastisk smag, men man skal ikke overdrive med mængden af hvidløg. Tomaterne skal også gerne have plads til at komme til sin ret.
Olivenolie – Der skal lige en smule olie i glassene sammen med tomaterne. Brug en god olivenolie, det kan smages at man vælger en god kvalitet.

Glas til henkogning

Du kan bruge patentglas eller almindelig glas med skruelåg. Hvis du bruger glas med skruelåg, skal lågene lægges løst på så dampen kan slippe ud under tilberedningen. Når de er færdige, skal du skrue låget på med et viskestykke eller en grydelap. Herefter vil der dannes vakuum, og låget vil blive suget ned. Når du bruger patentglas, kan dampen slippe ud ved gummiringen, så der kan du lukke glassene fra starten af tilberedningen.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevar dine glas med tomater mørkt og køligt, så kan de holde i hvert fald et halvt år, og sikkert også længere. Vi har vores glas stående i et køligt viktualierum.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
4 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.