Chimichurri med løvstikke

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Chimichurri med løvstikke er mit bud på en lidt mere skandinavisk version af den klassiske Argentinske sauce.

Hvis man ikke er til en fed sovs, så er chimichurri et rigtig godt bud på en frisk sauce til en lækker bøf.

I grillsæsonen er sådan en kold sauce helt fantastisk til både stege eller bøffer, og denne opskrift med løvstikke må du altså prøve hvis du har løvstikke i haven.

grøn nordisk chimichurri med løvstikke og persille.

Mere gæstemad

Opskrift

Chimichurri med løvstikke

5 fra 1 stemme
Chimichurri er en argentinsk kold sauce til kød og fisk, og her får du den i en nordisk version med løvstikke og persille. Den er skønt tilbehør til en bøf på grillen her om sommeren eller til andet kød eller fisk. Den er nem at lave, og kan med fordel forberedes i god tid, så den kan stå og trække smag inden servering.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 0 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 2 ½ dl frisk persille
  • 1 dl frisk løvstikke
  • ½ dl frisk oregano
  • 1 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1,8 dl olivenolie
  • 4 spsk rødvindeddike
  • 1 tsk frisk chili, eller efter smag
  • ½ citron, saften heraf
  • 1 tsk salt, eller efter smag
  • 1 tsk sukker, eller efter smag
  • Peber, stødt, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Vask de friske krydderurter grundigt i koldt vand og hak dem derefter fint. Kom dem i en skål.
    2 ½ dl frisk persille, 1 dl frisk løvstikke, ½ dl frisk oregano
  2. Hvidløgene pilles og rives fint. Skalotteløget pilles og hakkes helt fint sammen med chilien. Kom begge dele ned i skålen til krydderurterne.
    1 skalotteløg, 2 fed hvidløg, 1 tsk frisk chili
  3. Tilsæt derefter olie, eddike, citronsaft, salt, sukker og peber, og rør det grundigt sammen.
    1,8 dl olivenolie, 4 spsk rødvindeddike, ½ citron, 1 tsk salt, 1 tsk sukker, Peber
  4. Smag saucen til med salt, peber, sukker og ekstra eddike hvis det er nødvendig, til du er tilfreds med smagen.
  5. Lad den gerne trække på køl et par timer inder servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 482kcalKulhydrater: 18gProtein: 4gFedt: 46gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 5gEnkeltumættet fedt: 33gNatrium: 643mgKalium: 700mgFibre: 9gSukker: 4gA-vitamin: 7314IUC-vitamin: 94mgCalcium: 315mgJern: 9mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Løvstikke – Det er løvstikken med sin helt specielle smag der giver den her chimichurri sin markante kraftige smag. Løvstikke giver den skønne karakteristiske nordiske smag til denne sauce.
Chili – Sådan en sauce må gerne have lidt spark fra chilien, men du kan selvfølgelig justere mængden så den passer til jeres smag. Du kan også bruge chiliflager hvis du ikke har frisk chili.

Tilberedning

Lav den i god tid – Lav endelig din chimichurri i god tid, så har du til at fokusere på de andre elementer i måltidet, og den bliver altså bedre af lige at trække nogle timer på køl.
Brug en morter – Du kan med fordel lave din chimichurri i en morter, så kan du mase endnu mere smag ud af krydderurterne.

Opbevaring

Opbevar din chimichurri på køl dækket med et lag olie. Sådan kan den sagtens holde sig nogle dage hvis den ikke bliver spist inden. Rester kan også fryses ned, og bør derefter bruges indenfor et par måneder.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.