Brombærmarmelade

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Hvert år når brombærene er modne, tager vi hele familien på gåtur og plukker løs. Det er både hyggeligt og sjovt, og man kan jo sagtens smage undervejs. Noget af det første vi laver hver sæson, er en skøn brombærmarmelade, og den er bare så god, at vi altid må smage den samme aften.

Derfor ender det altid med pandekager til aftensmad — og det er helt lovligt herhjemme! Der er ikke noget bedre end lune pandekager med hjemmelavet brombærmarmelade. Mums!

Opskriften er ganske enkel og kræver kun fire ingredienser. Har du ikke friske brombær i nærheden, kan du sagtens bruge frosne. Resultatet bliver stadig en tyk, lækker marmelade med masser af smag.

Prøv også: Masser af andre lækre brombæropskrifter

hjemmelavet brombærmarmelade.

Mere morgenmad

Opskrift

Brombærmarmelade

4.50 fra 2 stemmer
Opskrift på lækker, sød marmelade med brombær og vanilje. Den er perfekt at lave når brombærsæsonen kommer, og den smager skønt på hjemmebagt brød, pandekager eller i mange andre sammenhæng.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal1 glas

Ingredienser
 

  • 250 g brombær
  • 170 g sukker
  • 1 tsk vaniljepasta, eller kornene fra 1 vaniljestang
  • ½ dl vand

Fremgangsmåde
 

  1. Vask brombærene godt og kom alle ingredienserne i en gryde og kog op.
    250 g brombær, 170 g sukker, 1 tsk vaniljepasta, ½ dl vand
  2. Lad marmeladen koge i 10-15 minutter til bærene er kogt ud, og den er tyknet.
  3. Kom marmeladen på et skoldet og atamonskyllet glas.
  4. Server for eksempel til hjemmebagte pandekager eller på en ostemad.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 785kcalKulhydrater: 197gProtein: 3gFedt: 1gMættet fedt: 1gNatrium: 7mgKalium: 405mgFibre: 13gSukker: 185gA-vitamin: 535IUC-vitamin: 53mgCalcium: 73mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Brombær – Hvis du har lækre friske brombær i nærheden af hvor du bor, så skal du selvfølgelig bruge dem. De findes i mange danske skove her sidst på sommeren.
Sukker – Jeg bruger almindeligt hvidt sukker, og så koger jeg marmeladen til bærene koger godt ud. Hvis du hellere vil have flere hele bær, kan du med fordel bruge samme mængde syltesukker, som er sukker der er tilsat pektin, så den marmelade vil tykne lidt mere.
Vanilje – Vi bruger som regel vaniljepasta, men korn fra en vaniljestang eller vaniljepulver kan også fint bruges. Du kan også udskifte et par skefulde af sukkeret med vaniljesukker.

Tips og tricks

  • Æble og brombær smager skønt sammen, og æbler indeholder også pektin — du kan med fordel tilsætte lidt æbletern sammen med brombærene og lave en æble/brombærmarmelade.
  • Smag til undervejs og tilsæt mere sukker hvis marmeladen ikke bliver sød nok. Der er stor forskel på brombærenes sødme og surhed, så sukkermængden kan variere.
  • Marmeladen tykner yderligere når den bliver kold — tag det i betragtning inden du koger den for meget ind.

Serveringsforslag

  • Server marmeladen på morgenbordet sammen med rundstykker eller hjemmebagte boller.
  • Spis marmeladen på yoghurt eller skyr eller som fyld i pandekager.
  • Server til hjemmebagte pandekager til aftensmad – det kan virkelig anbefales!

Opbevaring og holdbarhed

Sørg for at skolde glasset og skylle det i spiritus eller atamon. Glassene kan fint holde sig i flere måneder. Efter åbning bør marmeladen opbevares i køleskabet.

Brug frosne brombær

Du kan sagtens lave marmeladen med frosne brombær. Spring vandet i opskriften over, da de frosne bær ofte afgiver lidt væske eller kog marmeladen lidt ekstra ind for at opnå den rette konsistens.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
Brombærmarmelade i weck glas.

Flere marmeladeopskrifter

4.50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.