Når man skal have en hjemmelavet burger, så er en spicy agurkesalat bare et must! Der skal virkelig være knald på smagen, og det er lige hvad man får med den her opskrift. Agurkerne passer også rigtig godt til tapas, eller til noget lækker kød fra grillen.
Jeg elsker at sylte grøntsager, man kan blive helt afhængig! Det smager fantastisk og så er det en rigtig god måde at få brugt nogen af alle de dejlige grøntsager fra haven.
Der er forskel på almindelig agurkesalat og spicy agurkesalat, den klassiske passer rigtig godt til grydestegt kylling eller i en ribbensandwich. Men skal det være til en burger, eller til tapas, så foretrækker jeg en version med lidt mere knald på. Jeg foretrækker at agurkerne er skåret i lidt tykke skiver, men det kan men selv justere på.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skær agurkerne i skiver af cirka 1 cm. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver af cirka ½ cm. Skræl rødløg og skær det i tynde skiver, og skær chilien i tynde skiver.2 agurker, 2 gulerødder, 1 rødløg, ½ rød chili
- Placér skiver af agurk, gulerod samt chili og løg i et dørslag og drys med fint salt, bland det grundigt, så saltet bliver fordelt.½ dl fint salt
- Lad grøntsagerne trække 2 timer. Efter de har trukket, skal de skylles i masser af koldt vand til alt saltet er skyllet af. Smag eventuelt på en skive agurk og tjek om der er mere salt tilbage.
- Kom alle ingredienser til lagen i en gryde, og kog lagen op.4 dl klar eddike, 4 dl vand, 3 ½ dl sukker, 2 spsk sennepskorn, 1 tsk peberkorn, 1 tsk fennikelfrø, 1 tsk stødt gurkemeje
- Kom alle grøntsagerne, hvidløg skåret i tynde skiver, dild og løvstikke i lagen, og giv det et opkog.1 fed hvidløg, 1 bdt frisk dild, 1 kvist frisk løvstikke
- Kom grøntsager samt syltelage på et klargjort sylteglas og skru låget på.
- Når glasset er kølet af er de klar til at spise. De bliver dog bedre hvis de for lov til at række et par dage.




