Spinatroulade med laks er en skøn forret, som kan serveres for gæster eller familien. Den består af en spinatbund med fyld af flødeostecreme med masser af dild samt røget laks. Den er nem at lave, og kan med garanti imponere som nytårsforret.
Denne spinatroulade med laks og flødeost er tæt ved den optimale fiskeforret. Det er nemlig en virkelig smuk forret på tallerkenen, både på grund af den fine spiral i rouladen, men også på grund af den smukke grønne farve fra spinaten.
Derudover er den rigtig god når der kommer gæster, fordi den skal laves i forvejen og stå i køleskabet sammenrullet nogle timer inden den skæres ud. Lige inden den skal serveres kan du så skære den ud og anrette den med lidt salat, citronbåde og et godt flutes.

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Kom den optøede spinat i en si, og pres vandet ud af den.450 g spinat
- Del æggene i blommer og hvider.4 æg
- Bland æggeblommer, mælk, afdryppet spinat, citronskal, salt og peber sammen.½ dl mælk, 1 tsk salt, 1 citron, Peber
- Pisk æggehviderne meget stive. Bland ⅓ i spinatblandingen, og vend derefter forsigtigt resten af de stiftpiskede æggehvider i, undgå at slå luften ud af dejen.
- Fordel dejen på en bageplade på 40×30 cm beklædt med bagepapir. Dejen skal være cirka ½ cm tyk.
- Bag bunden ved 200 grader over- og undervarme i 15-20 minutter eller til den er fast og let gylden.
- Lad den køle af 5 minutter inden bagepapiret fjernes fra bunden så den kan køle helt af.
- Bland flødeost, dild, citronsaft og smag til med peber.300 g flødeost, 1 bdt dild, 1 citron, Peber
- Smør flødeostecremen ud på bunden. Lad et par cm være fri på den ene af de lange sider.
- Læg skiver af koldrøget laks ovenpå flødeostecremen, og rul så rouladen stramt sammen fra modsatte side af den frie kant.300 g røget laks
- Pak rouladen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet minimum 2 timer, så er den nemmere at skære.
- Skær rouladen i skiver på cirka 2 cm og anret 3 skiver pr person til forret. Server rouladen med lidt salat, citronbåde og flutes.




