Madformadelskere / Aftensmad / Suppe / Asiatiske supper / Ramen med rester af ribbensteg

Ramen med rester af ribbensteg

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Ramen er en japansk suppe, som kan laves på mange måder. Hvis du har en rest ribbensteg der er tilberedt, så kan du nemt lave en lækker ramen med rester af ribbensteg, æg og grøntsager.

Det er både nem, sund og lækker aftensmad, som både børn og voksne er helt vilde med herhjemme. Retten kan varieres på utallige måder, og du kan selv tilpasse den ved at bruge de grøntsager I bedst kan lide.

Så har du en rest ribbensteg, eller flæskesteg for den sags skyld, tilbage efter julefrokosten, så er ramen altså en dejlig måde at give resterne nyt liv.

ramen med rester af ribbensteg, æg, nudler og grøntsager.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Ramen med rester af ribbensteg

Ingen stemmer endnu
Ramensuppe med raster af ribbenstegen fra julefrokosten. Du kan tilpasse opskriften med Jeres favoritgrøntsager, og give nyt liv til en tilberedt rest ribbensteg.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Suppe
  • 2 l hønsebouillon
  • 1 spsk brun farin
  • ½ stjerneanis
  • 3 hele nelliker
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 2 fed hvidløg
  • 4 cm frisk ingefær
  • 1 lime, saften og skallen
  • 1 spsk fish sauce
  • 1 spsk oyster sauce
  • 1 spsk hoisin sauce
  • ½ dl soya sauce
Fyld til suppen
  • 250 g tilberedt ribbensteg, eller rester af flæskesteg
  • 300 g svampe, fx. shitake eller champignon
  • 250 g ramennudler
  • 4 æg
  • 1 gulerod
  • 150 g bønnespirer
  • 150 g friske spinatblade
  • 125 g sukkerærter
  • 1 rød chili
  • Frisk koriander

Fremgangsmåde
 

  1. Hak hvidløget fint og skræl ingefæren og skær den i tynde skiver.
    2 fed hvidløg, 4 cm frisk ingefær
  2. Kom hvidløg, ingefær og alle de andre ingredienser til suppen i en stor gryde og bring det i kog. Skru ned for suppen og lad den simre i 20 minutter.
    2 l hønsebouillon, 1 spsk brun farin, ½ stjerneanis, 3 hele nelliker, 1 tsk fennikelfrø, 1 lime, 1 spsk fish sauce, 1 spsk oyster sauce, 1 spsk hoisin sauce, ½ dl soya sauce
  3. Mens suppen koger forberedes svampene. Rens dem og skær dem i halve eller kvarte, alt efter hvor store de er.
    300 g svampe
  4. Klargør herefter fyldet til suppen. Vask alle grøntsager grundigt.
    Skær ribbenstegen ud i skiver, og del hver skive i 3.
    Skræl guleroden og skær den i tynde stave.
    Skær sukkerærterne i mindre stykker.
    Skær chilien i tynde skiver.
    250 g tilberedt ribbensteg, 1 gulerod, 150 g bønnespirer, 150 g friske spinatblade, 1 rød chili, 125 g sukkerærter
  5. Når suppen har kogt i 20 minutter, skal den sies over i en anden gryde, kasser det du sier fra. Tilsæt de forberedte svampe og lad dem simre med i suppen ved svag varme i ca. 15 minutter.
  6. Imens suppen koger, tilberedes nudlerne og æggene. Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken, når de er færdige skylles de med koldt vand og stilles til siden. Kog æggene i 6-7 minutter og kom dem derefter straks over i koldt vand. Pil æggene forsigtigt når de er kølet af og stil dem til siden.
    250 g ramennudler, 4 æg
  7. Fordel de forkogte nudler i suppe- eller ramenskåle. Kom tynde skiver ribbenstegen i skålene oven på nudlerne. Anret grøntsagerne i skålene, og hæld den varme suppe over. Slut af med at komme 2 halve smilende æg på. Top med frisk koriander og server med det samme.
    Frisk koriander

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 948kcalKulhydrater: 78gProtein: 39gFedt: 54gMættet fedt: 20gFlerumættet fedt: 7gEnkeltumættet fedt: 24gTransfedt: 0.02gKolesterol: 224mgNatrium: 3371mgKalium: 1591mgFibre: 6gSukker: 20gA-vitamin: 6791IUC-vitamin: 58mgCalcium: 148mgJern: 8mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hønsebouillon – Det er fint at bruge 2 bouillonterninger plus 2 liter vand.
Lime – Vælg en økologisk lime, da du skal bruge både saften og skallen.

Servering

Vi kan godt lide at servere grøntsagerne i små skåle ved bordet, sådan så hvert familiemedlem selv kan bygge sin egen suppe med de grøntsager man nu hver især bedst kan lide. 

Rester

Rester af suppen kan gemmes på køl eller fryses ned og genopvarmes når det skal spises.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
skål med japansk ramen suppe med rester af ribbensteg, smilende æg og grønt.

Flere lækre ramenopskrifter

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.