Uge 19 står for døren, og den skal selvfølgelig fyldes op med masser af lækker mad. Vi skal have alt fra danske klassikkere til grillmad og en skøn vegetartærte.

Mere hverdagsmad
Mad i denne uge
Der er masser af lækkerier på ugens madplan. Vi starter ud med en lækker vegetarisk porretærte til en kødfri mandag.
Så skal vi have boller i karry med blomkålsris og en omgang pollo pil pil, som er lækker kylling med hvidløg og chili.
Så skal vi have et nemt pastafad med oksekød og en af børnefavoritterne nemlig hjemmelavede nuggets med grønt til.
Weekenden byder på grillede koteletter med grillet fennikel og sidst men ikke mindst en dansk bøf med det hele søndag.
Der er masser af god mad, og du kan nemt tilpasse madplanen så den passer til Jeres familie.



