Julemarmelade

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Ingen jul uden æbleskiver med flormelis og marmelade. Hvis du vil julehygge lidt ekstra, kan du med fordel lave denne julemarmelade med jordbær, hindbær og masser af skønne julesmage.

Den er både nem at lave, og så smager den skønt til både æbleskiver, på morgenmaden op til jul og i julens lækre kager og småkager. Du kan for eksempel prøve den i julemandens knapper med syltetøj.

Herhjemme elsker vi den alle sammen, og den kan holde sig længe, så du kan sagtens lave den i god tid inden jul.

hjemmelavet julemarmelade serveret til æbleskiver.

Flere julelækkerier

Opskrift

Julemarmelade

Ingen stemmer endnu
Lækker og krydret jordbær/hindbærmarmelade med skønne julesmage. Den er dejlig til morgenmaden i julemåneden, men også i julekager, småkager, til æbleskiver og i mange andre sammenhæng.
Forb. tid 0 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal2 store glas

Ingredienser
 

  • 600 g jordbær
  • 400 g hindbær
  • 300 g sukker
  • 1 tsk vaniljepasta
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • 5 hele nelliker
  • 1 kanelstang
  • 1 stjerneanis
  • 1 appelsin, skal og saft
  • 3 spsk sukker
  • 3 tsk geleringspulver

Fremgangsmåde
 

  1. Kom jordbær, hindbær, sukker, vaniljepasta, kardemomme, nelliker, kanel, stjerneanis i en stor gryde. Riv appelsinskallen ned i gryde, og pres derefter appelsinsaften og hæld den oven i det andet.
    600 g jordbær, 400 g hindbær, 300 g sukker, 1 tsk vaniljepasta, ½ tsk stødt kardemomme, 5 hele nelliker, 1 kanelstang, 1 stjerneanis, 1 appelsin
  2. Kog det hele op og lad det koge ved middelsvag varme i 20 minutter uden låg.
  3. Skum marmeladen ved at fjerne skummet på toppen af gryden med en ske.
  4. Smag til om du synes den mangler mere sukker, ellers tages gryden af varmen. Hvis du vil have en marmelade uden hele bær, kan bærrene moses eller du kan give marmeladen en tur med stavblenderen (Husk at fiske de hele krydderier op inden du blender).
  5. Bland geleringspulver og sukker sammen, og drys det i marmeladen under omrøring.
    3 spsk sukker, 3 tsk geleringspulver
  6. Sæt gryden tilbage på varmen, og giv det et opkog. Lad det koge et minuts tid, og hæld derefter marmeladen på skoldede syltetøjsglas. Sæt straks låget på, og lad marmeladen køle ned.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 833kcalKulhydrater: 209gProtein: 5gFedt: 3gMættet fedt: 0.1gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 0.3gNatrium: 8mgKalium: 908mgFibre: 22gSukker: 182gA-vitamin: 257IUC-vitamin: 264mgCalcium: 152mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Appelsin – Det er vigtigt at du køber økologiske appelsiner til denne opskrift, da vi skal bruge både skal og saft i marmeladen.
Vaniljepasta – Hvis du ikke har vaniljepasta, kan du bruge korn fra 1 vaniljestang i stedet. Du kan også erstatte et par spiseskefulde af sukkeret med vaniljesukker, hvis du hellere vil bruge det.
Geleringspulver – Jeg har her brugt geleringspulver til marmelade fra Dr. Oetker. Det er den i den røde pose i supermarkedet.

Opbevaring

Marmeladen kan fint hold sig mange måneder hvis dine glas er helt rene, skoldede og eventuelt skyllet i atamon eller spiritus. Opbevar dem køligt og mørkt, og sæt det i køleskabet efter glasset er åbnet.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.