Julemacarons

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Her får du vores bud på lækre julemacarons, nemlig en lækker kakaoskal med en chokoladeganache med masser af julesmag. Den indeholder nemlig kanel, nelliker og ingefær, og smager altså bare skønt.

Vi elsker alle 4 macarons herhjemme, men faktisk er det ikke noget vi laver så meget af. Det er egentlig lidt synd, for jeg synes både de er virkelig sjove at lave, og så forsvinder de lynhurtigt når de kommer på bordet. Måske denne juleversion skal være startskuddet til at lave endnu flere forskellige macarons.

I denne version har jeg lavet en klassisk macaronskal med kakao i, og i mellem de to skaller er der en chokoladeganache med kanel, stødte nelliker og stødt ingefær. Altså de klassiske julesmage, som vi forbinder med julen. Hvis du ikke har kastet dig ud i at lave macarons før, skal du altså ikke frygte det, det er faktisk ikke så svært når man lige har prøvet det et par gange.

julemacarons med kakao og chokoladeganache med kanel, ingefær og nelliker.

Flere julelækkerier

Opskrift

Julemacarons

5 fra 2 stemmer
Lækre kakao-macarons med ganache med chokolade og julekrydderierne kanel, nelliker og ingefær. De smager skønt som en lille julehapser til adventshygge eller som et alternativ til julekonfekt.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Tørring og nedkøling 2 timer
Samlet tid 2 timer 45 minutter
Antal30 macarons

Ingredienser
 

Macarons
  • 120 g mandelmel, fint
  • 150 g flormelis
  • 25 g kakao
  • 50 g æggehvider
  • 150 g sukker
  • 50 g vand
  • 50 g æggehvider
Ganache
  • 150 g mørk chokolade
  • 150 g piskefløde
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødte nelliker
  • ½ tsk stødt ingefær
Pynt
  • 50 g mørk chokolade

Fremgangsmåde
 

Macarons
  1. Sigt mandelmel, flormelis og kakaopulver ned i en skål og tilsæt 50 g æggehvide. Rør det godt sammen.
    120 g mandelmel, 150 g flormelis, 25 g kakao, 50 g æggehvider
  2. Kom sukker og vand i en lille gryde, og kog det op. Kog indtil væsken har en temperatur på 118 grader.
    150 g sukker, 50 g vand
  3. Pisk de resterende æggehvider helt stive med en elpisker. Hæld derefter langsomt den varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle mens du stadig pisker. Pisk indtil din marengs er jævn og sej og massen er afkølet.
    50 g æggehvider
  4. Vend marengsmassen i melblandingen med en dejskraber. Tag først et par skefulde, og når det er fordelt i dejen kan du vende resten af marengsen i. Vend dejen sammen indtil den er jævn og tyktflydende, men pas på med at overarbejde den.
  5. Kom macarondejen i en sprøjtepose med en rund tyl, og sprøjt macarons ud på en bageplade beklædt med bagepapir. De skal være 2-3 cm i diameter.
  6. Lad dine macarons tørre i 45 minutter inden de sættes i ovnen.
  7. Bag dine macaronskaller i 13-15 minutter ved 160 grader over- og undervarme, og lad dem herefter køle helt ned. I mens de bager kan du lave ganachen til at fylde inden i.
Ganache
  1. Hak chokoladen groft. Kom chokoladen i en skål sammen med kanel, nelliker og ingefær.
    150 g mørk chokolade, 1 tsk stødt kanel, 1 tsk stødte nelliker, ½ tsk stødt ingefær
  2. Opvarm fløden i en gryde til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde over den hakkede chokolade, og rør forsigtigt rundt til alt chokoladen er smeltet.
    150 g piskefløde
  3. Sæt ganachen på køl til den er helt kold, og kagerne er klar til at blive fyldt.
Samling
  1. Smelt chokoladen og kom den i en lille sprøjtepose. Dekorer toppen af dine macarons med smeltet chokolade. Du skal kun komme chokolade på halvdelen, da den anden halvdel vil fungere som bunden.
    50 g mørk chokolade
    julemacarons med chokolade på toppen.
  2. Tag ganachen ud af køleskabet, og pisk den op i røremaskinen eller med en elpisker. Kom ganachen i en sprøjtepose med en rundt tyl, og sprøjt den ud på alle bundene. Luk dine macarons ved at sætte en top ovenpå, og trykke let sammen.
  3. Server straks eller opbevar kagerne på køl til de skal serveres.

Næringsindhold

Serving: 1macaronKalorier: 122kcalKulhydrater: 15gProtein: 2gFedt: 7gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 0.2gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.002gKolesterol: 6mgNatrium: 9mgKalium: 71mgFibre: 1gSukker: 12gA-vitamin: 76IUC-vitamin: 0.03mgCalcium: 19mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Mandelmel – Du kan købe færdigt mandelmel i større supermarkeder, eller du kan lave dit eget ved at blende mandler helt fint. Det mandelmel jeg har brugt her, har en smule tekstur, derfor er overfladen på mine macarons ikke helt glat.
Æggehvider – Jeg bruger som regel pasturiserede æggehvider, fordi så står jeg ikke tilbage med en masse æggeblommer, men det vælger du helt selv om du vil gøre. Det er vigtigt at tage æggene ud af køleskabet i god tid, så æggehviderne har nogenlunde stuetemperatur.
Kakao – Der skal kakaopulver i skallerne, og det er vigtigt at det er bagekakao du bruger.
Chokolade – Det er en chokoladeganache der skal inden i disse macarons, og her har jeg brugt en mørk chokolade på 55%. Du kan bruge din yndlingschokolade.
Julekrydderier – Disse macarons skal have smag af jul, og derfor er der kanel, nelliker og ingefær i min ganache. Hvis du ikke vil have julesmagen, kan du springe krydderierne over, så har du en klassisk chokolademacaron.

Opbevaring og holdbarhed

Du bør opbevare de fyldte macarons i en lufttæt bøtte i køleskabet. Her holder er omkring 5 dage. Du kan også fryse de færdigbagte macaronskaller, men vent med at fylde dem til de er tøet op. Optøning tager en times tid på køkkenbordet.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.