Madformadelskere / Frokost / Hvide asparges med rejer, æg og dild-hollandaise

Hvide asparges med rejer, æg og dild-hollandaise

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Hvide asparger er bare en fantastisk spise her om foråret, og i denne opskrift får du lækre hvide asparges med rejer, æg og dild-hollandaise.

Det er en skøn frokost eller let aftensmad, som indeholder få elementer, men som bare passer så godt sammen.

Du kan variere den på mange måder, for eksempel kan ægget fint tilberedes på andre måder, hvis du ikke vil pochere det.

Prøv også: Flere opskrifter med asparges

hvide asparges med rejer, pocheret æg, dild-hollandaise og frisk dild.

Mere gæstemad

Opskrift

Hvide asparges med rejer, æg og dild-hollandaise

Ingen stemmer endnu
En dejlig frokostret eller let hverdagsmad med hvide asparges, pocheret æg, rejer og en hollandaise med dild. Det smager af forår, og er ikke svært at lave.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 16 hvide asparges
  • 1 tsk salt
  • 20 g smør
  • 300 g rejer
  • 4 æg
  • 1 spsk eddike
  • Salt
  • Peber
  • Frisk dild
Hollandaise
  • 1 ½ spsk hvidvin
  • 1 ½ spsk citronsaft
  • 3 æggeblommer
  • 200 g smør
  • ¼ tsk salt
  • Hvid peber, efter smag
  • 1 bdt frisk dild

Fremgangsmåde
 

Forberedelse
  1. Skræl de hvide asparges. Det er vigtigt at du får alt skræl af, da de ellers godt kan blive en lidt sej mundfuld.
    16 hvide asparges
  2. Kom rejerne i en si, og lad dem dryppe af.
  3. Smelt smørret til saucen i en gryde ved lav varme. Lad det stå i nogle minutter inden det klarede smør som ligger øverst, hældes forsigtigt over i en anden beholder. Lad vallen blive tilbage i gryden, den skal du ikke bruge.
    200 g smør
Asparges
  1. Kom vand sammen med salt og smør i en gryde, og bring det i op i temperatur til det simrer.
    1 tsk salt, 20 g smør
  2. Kom de skrællede asparges i det kogende vand, og giv dem 4 minutter. Tag dem derefter op og læg dem på en rist, så de lige kan dryppe af.
Pocheret æg
  1. Slå et æg ud i en lille si, og lad det løse hvide dryppe af. Kom derefter ægget i en lille skål.
    1 spsk eddike
  2. Kom vand og eddike i en gryde og kog det op så det akkurat simrer.
  3. Lav en hvirvel med et piskeris, og hæld forsigtigt ægget ned midt i hvirvlen. Lad det tilberede 3 minutter i vandet, og tag det derefter op. Lav de resterende æg på samme måde.
    4 æg
Hollandaise
  1. Stil en tykbundet gryde på blusset. Kom hvidvin, citronsaft, æggeblommer samt salt i. Tænd for lav varme (3 på vores induktionsplade). Pisk nu massen til den bliver skummende.
    1 ½ spsk hvidvin, 1 ½ spsk citronsaft, 3 æggeblommer, ¼ tsk salt
  2. Efterhånden som der bliver pisket luft i massen og den bliver varmet op, vil den ændre sig fra at være skummende til at blive cremet. Når man kan trække spor i det med piskeriset, er det klar til at man kan begynde at piske det klarede smør i.
  3. Det klarede smør tilsættes lidt af gangen i en tynd stråle imens der piskes over lav varme. Bliv ved med at tilsætte smør til det helt er brugt. Når saucen er tyk og cremet smages den til, og der tilsættes et drys hvid peber. Tag den af varmen, og rør hakket dild i saucen.
    Få flere tips til den perfekte hollandaise her.
    Hvid peber, 1 bdt frisk dild
Anretning
  1. Anret en lun forvarmet tallerken med 4 af de varme asparges. Læg rejer og et pocheret æg på, og top med dild-hollandaise. Pynt af med frisk dild og kom friskkværnet peber og lidt salt på toppen og server straks anretningerne.
    300 g rejer, Salt, Peber

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 508kcalKulhydrater: 2gProtein: 8gFedt: 52gMættet fedt: 31gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 15gTransfedt: 2gKolesterol: 428mgNatrium: 1150mgKalium: 109mgFibre: 0.1gSukker: 1gA-vitamin: 1857IUC-vitamin: 3mgCalcium: 58mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Dild – Dild passer bare rigtig godt i en hollandaise der skal serveres til rejer og asparges. Det kan selvfølgelig godt springes over hvis du ikke er til asparges.

Den nemme dild-hollandaise

Hvis du nu slet ikke har lyst til at lave din hollandaise selv, så kan du faktisk godt få et lignende resultat ved at købe en god hollandaise (Vi kan godt lide den fra Irma), og varme dem op og røre hakket dild i.

Brug smilende æg

Hvis du ikke vil pochere æggene, kan du lave smilende æg. Kog æggene i omkring 6-7 minutter hvis de skal være smilende, pil dem og skær dem i halve og læg dem ovenpå dine rejer og asparges.

Mængde

Mængderne her passer som vi spiser dem som et måltid. Eventuelt med lidt godt brød til. Hvis du vil servere retten som en forret, så kan du fint lave halv mængde, så man får hver to hvide asparges med topping.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.