Madformadelskere / Anledninger og højtider / Halloween / Hjemmelavede sukkerøjne

Hjemmelavede sukkerøjne

5

/5

1 time 30 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 30 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Når du skal bage uhyggelige kager til for eksempel halloween, så er det smart at have nogle spiselige sukkerøjne til at dekorere kagerne med. Småkager eller muffins kan få ekstra liv og sjæl ved at bruge et sæt fine øjne, og ungerne elsker det. Du kan nemt lave dine egne sukkerøje, det er både billigt og nemt. Få vores opskrift her.

Spiselige hjemmelavede sukkerøjne til kager for eksempel til halloween

Lav selv sukkerøjne til kageprojekterne

Du kan i flere butikker købe sukkerøjne til at pynte dine kager med, men du kan faktisk nemt lave dem selv.

Det er både sjovere og billigere end at købe dem, og så kan du give dem lige præcis det udtryk du ønsker.

Det er ikke svært at lave spiselige øjne selv, og ungerne kan også være med til at lave deres egne øjne til kagerne hvis de har lyst. Det er kun fantasien der sætter grænsen for hvordan de skal se ud.

Disse øjne kan opbevares i mange måneder når de er færdige. De skal tørres enten i ovnen ved lav varme og varmluft, eller bare på køkkenbordet, og når de er helt tørre, kan de kommes i en lufttæt bøtte eller glas.

Så har du altid nogle fine sukkerøjne ved hånden når du skal lave sjove småkager eller måske uhyggelige halloween kager.

Du kan bruge samme opskrift til at lave spiselige øjenbryn, læber eller andet sjovt kagepynt, som du kan bruge til at dekorere dine halloweenkager med.

Søde eller uhyggelige spiselige øjne til kager

Ingrediensnoter

Æggehvide – Jeg bruger gerne pasteuriserede, fordi det er nemt og man ikke står tilbage med en masse æggeblommer. Men du kan lige så fint bruge friske æg og selv dele dem i blommer og hvider.

Flormelis – Af den helt almindelige slags.

Pastafarve – Du skal bruge lidt sort farve til øjnene. Du kan også vælge andre farver og lave uhyggelige røde øjne eller hvad du har lyst til.

Hvordan laver man hjemmelavede sukkerøjne?

Det er både nemt og sjovt at lave øjne til kager selv. Du skal kun bruge tre ingredienser + evt. lidt vand.

Du laver først en royal icing ved at piske æggehvide og flormelis rigtig godt med en håndmixer. Det skal piskes til de danner bløde toppe og bliver lidt sejt. Herefter kan du justere konsistensen med lidt vand, så den bliver så blød at den kan sprøjtes ud og lave en glat halvkugle uden at lave spidser i overfladen.

Når konsistensen er perfekt skal en lille del af glasuren farves sort, og herefter kan øjnene sprøjtes ud på en bageplade med bagepapir. Først en hvid halvkugle, og derefter en mindre sort prik oven på.

Øjnene kan tørres ved stuetemperatur i et døgns tid eller i ovnen på lav temperatur med varmluft på en times tid.

Opbevar de færdige sukkerøjne i en lufttæt beholder, og brug dem for eksempel til Nemme halloween småkager eller dadelkugler formet som edderkopper og spøgelser.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

mumier edderkoppespind og skeletter til halloween kager

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man hjemmelavede sukkerøjne?

De tørrede sukkerøjne skal opbevares i en lufttæt beholder. Sådan kan de holde længst. Det kan være i et glas med skruelåg eller i en kagedåse der slutter helt tæt.

Hvor længe kan hjemmelavede sukkerøjne holde sig?

Tørret sukkerpynt kan holde sig rigtig længe. Opbevar dem rigtigt i en lufttæt beholder et køligt og mørkt sted hvor de ikke kan suge fugt, så kan de holde i månedsvist, måske endda årevis.

Andre halloweenopskrifter du måske vil synes om

Spiselige hjemmelavede sukkerøjne til kager for eksempel til halloween

Opskrift på hjemmelavede øjne til halloweenkager

Her får du vores opskrift på nemme hjemmelavede sukkerøjne til uhyggelige halloween kager eller sjove småkager. De er nemme at lave, og du kan nemt lave en stor portion og gemme dem til dit næste kageprojekt.

Vi håber du får lyst til at tage familien med i køkkenet og lave en masse sjove, skøre og uhyggelige øjne. Det er kun fantasien der sætter grænsen for hvordan de kan komme til at se ud, og hvilket udtryk de kan give dine kager.

Spiselige hjemmelavede sukkerøjne til kager for eksempel til halloween
5 fra 2 stemmer

Hjemmelavede sukkerøjne

Opskrift på hjemmelavede sukkerøjne
Det er både nemt, sjovt og billigt selv at lave spiselige øjne til kager der skal være søde, sjove eller uhyggelige. De er perfekte til halloweenkager eller småkager med uhyggelige øjne. Tag familien med i køkkenet og lav nemt Jeres egne sukkerøjne.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Ret Kagepynt
Køkken Dansk
Antal 100 stk
Kalorier 6 kcal

Ingredienser

  • 40 g æggehvide, svarende til cirka 1 æggehvide
  • 150 g flormelis
  • Evt. lidt vand
  • Sort pastafarve, eller frugtfarve

Sådan gør du

  • Pisk æggehvide og sukker godt. Du kan med fordel bruge en håndmixer. Det skal piskes cirka 5 minutter til massen bliver sej og danner toppe. Hvis konsistensen er for tyk, kan du tilsætte en lille smule vand.
  • Del glasuren i to dele. 3/4 skal forblive hvid, og den sidste 1/4 skal farves sort med pastafarve.
  • Kom herefter begge farver i to forskellige sprøjteposer, og klip et lille hul i enden af posen.
  • Sprøjt først hvide halvkugler på en bageplade beklædt med bagepapir. Sprøjt derefter en mindre sort prik ovenpå det hvide.
  • Nu kan du lade dine sukkerøjne tørre cirka et døgn på pladen, eller tørre dem ved 50 grader varmluft i ovnen i cirka 30-60 minutter alt efter hvor store øjnene er.
  • Opbevar de færdige sukkerøjne i en lufttæt beholder.

Noter

Konsistens:
Konsistensen skal være så blød at den kan lave en blød halvkugle uden spidser, men ikke så blød at den flyder ud når den sprøjtes ud på pladen.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1øjeKalorier: 6kcalKulhydrater: 1gProtein: 1gFedt: 1gNatrium: 1mgKalium: 1mgSukker: 1g
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 15. oktober 2020 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

2 kommentarer til “Hjemmelavede sukkerøjne”

  1. Hej 🙂
    Jeg vil gerne lave noget sukkerpynt til topping på cupcakes, det bliver forhåbentligt tallene 1, 8 og 0. Mit spørgsmål er om du ved hvor længe pynten forbliver hård ved kontakt med fx vaniljemousse? Som jeg skal toppe cupcakesne med 🙂

    Svar
    • Hej Louise
      Uh jeg kan ikke svare dig på præcis hvor mange timer den kan stå uden at pynten bliver blød, men et par timer ville jeg ikke være nervøs for. Men hvis du kan, så vent med at komme pynten på til lige inden servering, så er du på den sikre side 😅

      Mvh Tina

      Svar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.