Fastelavnsboller med fløde

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Fastelavnssøndag må man gerne hygge lidt ekstra, og derfor er det oplagt at lave fastelavnsboller med fløde – du ved dem der du kan købe hos bageren af wienerbrødsdej med alt muligt lækkert fyld. Læs med her og få vores opskrift på den ultimative fastelavnsbolle.

De her fastelavnsboller er lavet helt fra bundet. Med hjemmelavet wienerbrødsdej, hjemmekogt kagecreme og det hele. Men der er selvfølgelig flere steder du kan springe over et lidt lavere gærde hvis du ikke lige har tiden eller tålmodigheden til at give dig i kast med projektet.

Det er nemlig et projekt der tager nogle timer at komme igennem. Men det er sjovt at prøve, og de smager altså også himmelsk!

fastelavnsboller med fløde creme og syltetøj i bolle af wienerbrød.

Flere søde sager

Opskrift

Fastelavnsboller med fløde

5 fra 1 stemme
Opskrift på klassiske wienerbrøds-fastelavnsboller med marcipanremonce, konditorcreme, kagecreme og syltetøj i midten. Du kan også fylde bollerne med andre typer fyld efter eget valg. Den ultimative hjemmebagte fastelavnsbolle, som du kan servere på fastelavnssøndag for familien.
Forb. tid 55 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Køleskab 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 45 minutter
Antal10 stk

Ingredienser
 

Kagecreme
  • 75 g Sukker
  • 1 vaniljestang
  • 2 Æg
  • 2 spsk majsstivelse
  • 5 dl sødmælk
Fastelavnsboller
  • 200 g Smør, koldt, til udrulning
  • 25 g gær
  • 1 ½ dl sødmælk
  • 30 g Sukker
  • 280 g Hvedemel
  • 1 Æg, til pensling
Remonce
  • 50 g Smør
  • 50 g Sukker
  • 50 g marcipan
Konditorcreme
  • Den overskydende kagecreme
  • 2 dl Piskefløde
Andet

Fremgangsmåde
 

Kagecreme
  1. Hvis det er muligt, så lav gerne kagecremen dagen i forvejen eller nogle timer før den skal fyldes i bollerne så den kan nå at køle helt ned. Den skal gerne have 3 timer i køleskabet før den skal bruges.
  2. Kom sukker, korn fra vaniljestangen og den tomme vaniljestang i en gryde sammen med æg, majsstivelse og mælk, og pisk godt mens du koger cremen op.
    75 g Sukker, 1 vaniljestang, 2 Æg, 2 spsk majsstivelse, 5 dl sødmælk
  3. Lad cremen koge 2-3 minutter til den bliver jævn og tykner, og tag den så af varmen. Kom den over i en anden beholder og lad den køle ned. Sæt den i køleskabet indtil den skal bruges. Inden den fyldes i bollerne, fjernes den tomme vaniljestang, og den kolde creme piskes godt igennem til den samler sig.
Wienerbrødsdej
  1. Skær smørret i tynde skiver og sæt det i køleskabet. Jeg bruger en ostehøvl.
    200 g Smør
  2. Lun mælken, og udrør gæren i den lune mælk. Tilsæt sukker og rør det ud. Tilsæt så hvedemel, og ælt dejen til den er jævn og smidig. Jeg bruger røremaskinen til at ælte dejen.
    25 g gær, 1 ½ dl sødmælk, 30 g Sukker, 280 g Hvedemel
  3. Kom godt med mel på bordet og rul dejen ud til en rektangel på cirka 25×35 cm.
    udrulning af wienerbrødsdej til fastelavnsboller
  4. Fordel de kolde skiver af smør på 2/3 del af dejen
    smør pakkes ind i dejen til wienerbrødsfastelavnsboller
  5. Fold den 1/3 del af dejen uden smør hen over halvdelen af smørret. Børst overskydende mel godt af, vi vil ikke have mel inden i wienerbrødsdejen. Tryk dejen lidt sammen i kanterne, så smørret er helt lukket inde i dejen.
    foldning af wienerbrødsdej til fastelavnsboller
  6. Fold så den sidste 1/3 del med smør hen over den anden foldning, så du nu har 3 lag dej med smør i mellem. Tryk dejen sammen i kanten så smørret lukkes inde. Læg dejen på køl i 30 minutter for at holde smørret koldt.
    Første foldning af wienerbrødsdej til fastelavnsboller
  7. 2. Foldning – Efter 30 minutter tages dejen ud af køleskabet, og rulles igen ud på et meldrysset bord. Fold igen dejen i 1/3 dele som før, men denne gang skal du ikke lægge smør i, det er jo allerede inde i mellem lagene. Når du har foldet først den ene 1/3 del ind over midten og så den anden 1/3 del ind over den første, vil du have 9 lag dej. Læg nu dejen i køleskabet i 30 minutter igen.
  8. 3. Foldning – Efter 30 minutter tages dejen ud af køleskabet, og rulles igen ud på et meldrysset bord. Fold igen dejen som under 2. foldning. Når du har foldet dejen denne gang har du 27 lag med smør imellem, og vi er klar til at lave boller af dejen. Læg dejen på køl i 15 minutter mens du laver remoncen der skal inden i bollerne.
Remonce
  1. Bland smør, sukker og marcipan godt sammen. Det er nemmest at gøre med hænderne.
    50 g Smør, 50 g Sukker, 50 g marcipan
Boller af wienerbrødsdej
  1. Rul din wienerbrødsdej ud på et meldrysset bord til cirka 20×50 cm. Dejen skal være cirka 1/2 cm tyk.
    sidste udrulning af wienerbrødsdej til fastelavnsboller
  2. Skær dejen i firkanter på cirka 10×10 cm.
    Dej udskåret til fastelavnsboller
  3. Kom en skefuld remonce på hver firkant.
    remonce på wienerbrødsdej
  4. Luk fastelavnsbollerne ved at trække hjørnerne sammen på midten og klemme dem forsigtigt sammen.
    lukning af wienerbrødsfastelavnsbolle
  5. Vend bollerne om, sæt dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 30-45 minutter. Varm i mens ovnen op til 200 grader med over- og undervarme.
    wienerbrød til hævning
  6. Pensel bollerne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 grader over- og undervarme i 20 minutter. Lad dem herefter køle af på en rist.
    1 Æg
Fyldning af fastelavsbollerne
  1. Når bollerne er kølet ned, skæres de over på midten, og på bunden kommes der først en spiseskefuld marmelade, og ovenpå en spiseskefuld kagecreme.
    1 ½ dl solbærmarmelade
    fastelavnsboller med syltetøj og creme
  2. Nu laves konditorcremen af resten af kagecremen. Pisk først fløden til flødeskum, og vend den forsigtigt sammen med den resterende kagecreme.
    Den overskydende kagecreme, 2 dl Piskefløde
  3. Kom konditorcremen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt den rundt om marmeladen og cremen i dine fastelavnsboller. Læg låget på bollerne, pynt med en dut konditorcreme og frysetørrede hindbær.
    Frysetørrede hindbær

Næringsindhold

Serving: 1stkKalorier: 537kcalKulhydrater: 56gProtein: 8gFedt: 32gMættet fedt: 19gTransfedt: 1gKolesterol: 135mgNatrium: 243mgKalium: 201mgFibre: 1gSukker: 28gA-vitamin: 1057IUC-vitamin: 2mgCalcium: 115mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Smør – Det er vigtigt at du bruger rigtig smør og det er vigtigt at det er helt koldt når du arbejder med det, så det ikke smelter ud i dejen undervejs. Derfor skal dejen også på køl imellem udrulningerne.

Andre slags fyld

Du kan selvfølgelig fylde bollerne præcis som du har lyst til. Det kunne være Gammeldags æblekage-fastelavnsboller eller Fastelavnsboller med hindbærskum. Find inspiration til andet fyld blandt vores andre fastelavnsboller her.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.