Donuts er altid et hit herhjemme, de er bare lækre og ret sjove at lave også. Derfor bager vi også ofte donuts, og nu er tiden kommet til at vi vil dele vores opskrift med Jer andre. Nu er den nemlig helt perfekt, og faktisk også ret nem at lave.
En donut er en ret skøn kage, den er både sjov og velsmagende. Og man kan jo selv bestemme hvor kreativ man vil være i forhold til pyntningen. Vi elsker at servere donuts med chokoladeglasur som i denne opskrift til de voksne. De smager bare så fuglene synger. Ungerne vil gerne pynte deres egne donuts – jo flere farver og jo mere krymmel jo bedre. Så de får lov til at give den gas med en simpel glasur af flormelis og kogende vand, som de farver med frugtfarve og bruger til at pynte de luftige donuts.
En donut er en kage af gærdej, der er friteret i olie. De puffer op i den varme olie og bliver til de lækreste luftige kager. Denne donut opskrift er super simpel. Det er sådan en basisopskrift på donuts, og så kan man jo variere den i alle mulige retninger med fyld eller toppings.

Flere julelækkerier
Donuts
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Smelt smør (jeg kommer det i mikroovnen i 30 sekunder cirka), og bland det med mælken. Opløs så gæren i den lune væske, og tilsæt æg, sukker, kardemomme og salt.100 g smør, 2 ½ dl sødmælk, 75 g gær, 1 æg, 80 g sukker, 1 tsk stødt kardemomme, ½ tsk salt
- Rør dejen på røremaskinen mens du tilsætter melet, og ælt til dejen er jævn, glat og smidig og slipper skålens kanter. Den skal cirka æltes i 15 minutter, før den bliver lækker og elastisk.580 g hvedemel
- Stil dejen til hævning i skålen ved stuetemperatur i 30 minutter.
- Efter 30 minutter er dejen klar til at forme donuts af. Del dejen i 20-24 stykker alt efter hvor store du ønsker dine donuts. Form hver kugle dej til en bolle, tryk den flad og udstik et hul i midten på cirka 2 cm. Hvis du ikke har en udstikker, kan et snapseglas bruges. Alternativt kan du rulle dejen ud, og udstikke dejen med en donut-udstikker (reklamelink), så er du sikker på de alle bliver lige store og får et ens udseende.
- Lad donutsene efterhæve 30 minutter. Opvarm i mens olien i en gryde.1 ½ L solsikkeolie
- Tjek med en tandstik om olien er varm. Det skal syde omkring tandstikken. Eller prøv med et lille stykke dej, olien skal syde når dejen kommer ned i den varme olie. Brug en hulske af metal til at komme dine donuts forsigtigt i, så du ikke brænder dig.
- Kog 3-4 donuts af gangen alt efter størrelsen på gryden. De skal cirka have 1-1 ½ minut på hver side. Når tiden er gået, vendes dine donuts med en hulske, pas igen på den varme olie. OBS: Hvis det går hurtigere end 1 minut, er olien for varm, og du skal skrue ned, ellers vil de ikke blive gennembagte indeni før de er for mørke udenpå.
- Når dine donuts er lækre og gyldne på begge sider, tages de op med en hulske, og lægges på køkkenrulle for at suge den overskydende olie.
- Når dine donuts er kolde kan de pyntes med glasur.
- Kom mørk chokolade, honning og smør i en gryde, og smelt det hele ved lav varme. Når chokoladeglasuren er ensartet og jævn, kan du dyppe dine donuts i den, og herefter drysse dem med frysetørret hindbær eller andet krymmel.200 g mørk chokolade, 50 g smør, 4 spsk honning, Frysetørrede hindbær





