Det er både nemt og lækkert at lave broccoliris selv. Risene kan bruges som et sundere alternativ til almindelige ris, eller de kan blandes sammen med kogte ris, for at få lidt ekstra grønt i aftensmaden.
Vi spiser ret mange ris herhjemme. Det er noget ungerne er vilde med, så det står tit på menuen. Enten sammen med klassiske retter som boller i karry eller koteletter i fad eller i forskellige salat bowls eller som tilbehør til andre retter.
Hvis man vil servere et lidt sundere alternativ til ris, kan man vælge blomkålsris eller som her broccoliris, men man kan også blande de to, eller vælge at blande broccoliris med almindelige hvide ris.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Del broccolien i mindre buketter, og kør den på foodprocessoren. Alternativt kan du hakke den fint med en kniv eller bruge et rivejern.2 Broccoli
- Kom broccolirisene i en skål og overhæld dem med kogende vand. Læg et låg over skålen, og lad risene trække i 2 minutter.
- Hæld vandet fra, og krydder risene med salt og peber inden servering.Salt, Peber
- Server til dine favoritretter som alternativ til ris eller bland dem op med de hvide ris for lidt ekstra grønt i måltidet.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Broccoli – To små broccoli plejer at passe til vores familie på to voksne og to børn. Du kan også vælge at bruge halvt broccoli og halvt blomkål hvis du hellere vil det.Serveringsforslag
- Server som tilbehør til alle de retter du normalt spiser ris til hvis du leder efter et sundere alternativ.
- Bland broccoliris op med dine hvide ris for at gøre dem lidt grønnere og sundere.




