Kan man virkelig stege bacon i ovn? Og bliver det sprødt og lækkert som det skal? Ja!, og det sparer dig tilmed for en masse svineri på komfuret.
Bacon er lækkert til morgenmad, i en god sandwich eller på en æggekage. Der er mange måder du kan tilberede din bacon på, og ovnen er en af de metoder vi anbefaler, fordi det er nemt, du får en jævn stegning, og så slipper du for svineriet på komfuret.

Mere morgenmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Placer skiverne af bacon på en bageplade beklædt med bagepapir.8 skiver bacon
- Steg baconskiverne i ovnen i cirka 12-15 minutter til de er gyldne og sprøde.
- Læg de færdige baconskiver på køkkenrulle eller fedtsugende papir, og server.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Bacon – Hvis du har hjemmelavet bacon, så er det selvfølgelig at foretrække, ellers kan du købe et helt stykke bacon og skære ud, eller du kan vælge at købe bacon der er skåret i skiver. Ekstra smag – Hvis du vil give din bacon lidt ekstra smag, så er tørret timian super lækkert at drysse ud over inden den skal i ovnen.Tilberedning
Tilberedningstid – Tilberedningstiden kan variere hvis dine baconskiver er særligt tykke. Den ovn du bruger kan også godt have indflydelse på tilberedningstiden, da ovne varmer meget forskelligt. Hold derfor øje med din bacon når du er ved at nærme dig at tiden er gået, for at undgå at det brænder på. Varmluft – Bruger du en ovn med varmluft, så vil vi anbefale at du stiller ovnen på 180 grader og giver din bacon 10-12 minutter alt efter tykkelse. Bacon i ét lag – Dine baconskiver må ikke lappe ind over hinanden, så får du ikke en jævn stegning. De må gerne ligge helt tæt, for de vil trække sig lidt sammen når baconen kommer i ovnen.Tilføj dine egne noter
Ofte stillede spørgsmål
Bacon skal have 12-15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme alt efter tykkelsen på baconskiverne. Efter tilberedning, lægges skiverne over på fedtsugende papir, så de holder på sprødheden og overskydende fedt suges væk.
Ja det kan du faktisk godt. Lad baconen køle af efter den er stegt, og læg den i en plastbøtte med låg. Inden servering kan du lige give den et par minutter i ovnen for at varme den, og give den lidt ekstra sprødhed, som godt kan gå tabt når den står i køleskabet.
Vi skal holde havefest for 80 mennesker i morgen. Kan jeg stege bacon i ovnen i dag så det stadig er sprødt og godt i morgen?
Jeg synes at bacon bliver hurtigt blødt når det kommer i køleskabet. Du kan godt gøre det, men det vil helt klart være sprødest når det lige er lavet.
Rigtig god fest til Jer.
Mvh Tina
Varmluft?
Hej Peter
Nej almindelig over- og undervarme.
Mvh Tina
Madformadelskere.dk