Det er både nemt og virkelig hurtigt at lave sprød bacon i mirkroovn. Det kan være en god ide hvis du har travlt eller du bare skal bruge et par skriver til en sandwich eller din morgenmad. Læs med her og få vores nemme opskrift på bacon i mikroovn.
Nemt, hurtigt og smart!
En mikrobølgeovn kan bare være en stor hjælp i en travl hverdag når vi taler om madlavning. Det er næsten ikke til at undvære, sådan har vi det i hvert fald.
I mikroovnen kan du lave alt fra havregrød til røræg og ja.. Bacon!
Og bacon i mikroovnen er bare virkelig nemt og smart. Og så tager det ikke ret lang tid før du har sprød og lækker bacon. Den er ikke sprød som den du laver på en pande, men den virker, og er god til mange ting.
Det er smart hvis du bare skal bruge en 2-3 skiver i din sandwich eller du skal bruge lidt bacon til morgenmaden. Så kan du i mikroovnen, på meget kort tid, lave sprød bacon.
Bacon er jo bare noget mange af os elsker. Du kan bruge det i rigtig mange retter, og det kan pifte rigtig mange retter lidt ekstra op.
Du kan for eksempel lave et par skiver til madpakken, og på den måde pifte en kedelig leverpostegsmad op, eller du kan bruge det i en pastasalat eller i en sandwich med kylling.
Kun fantasien sætter grænsen, men de fleste retter bliver bare lidt bedre af en skive sprøde bacon!
Mere morgenmadsinspiration
Ingrediensnoter
Bacon – Vælg din yndlingsbacon. Du kan også bruge kalkunbacon hvis du hellere vil det. Du kan skære skiverne af et stykke bacon eller købe det skiveskårne i supermarkedet.
Hvordan laver man bacon i mikroovn?
Det er supernemt at lave sprød bacon i mikroovn.
Alt du skal bruge er en tallerken. På tallerkenen skal du lægge to stykke køkkenrulle, og ovenpå lægger du skiverne af bacon ved siden af hinanden. Ovenpå baconen skal du lægge to stykker køkkenrulle igen.
Nu skal tallerken med bacon og køkkenrulle i mikroovnen på fuld effekt. Hvor lang tid baconen skal have, afhænger meget af din mikroovn. Giv den først 60 sekunder, og vend derefter både køkkenrulle og bacon om. Du skal også lige løsne køkkenrullen hvis den sidder fast på baconen. Herefter skal du give den 60-90 sekunder igen, men i intervaller af 15 sekunder for at undgå at den får for meget. Fortsæt indtil baconen er færdigstegt og sprød.
Pas på, den kan hurtigt få for meget.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Du kan lave 2-3 skiver af gangen. Hvis du kan have 3 skiver liggende ved siden af hinanden på tallerkenen, så kan det fint gå, men skal du bruge flere, så må du lave dem af flere omgange. Heldigvis går det hurtigt at lave bacon på denne måde. Tilberedningstiden vil variere alt efter om du laver 1, 2 eller 3 skiver, så hold godt øje med det i mens.
Andre opskrifter du måske vil synes om
Har du en airfryer? Prøv også vores opskrift på Bacon i airfryer
Opskrift på sprød bacon i mikrobølgeovn
Her får du vores opskrift på nem, hurtig og lækker bacon i mikroovnen. Det er nemt at lave et par skiver til din morgenmad eller frokost hvis du bruger mikrobølgeovnen.
Vi håber du får lyst til at prøve at stege bacon i mikroovnen med denne opskrift. Det er nemlig nemt og hurtigt. Perfekt hvis ungerne lige skal have en skive på madpakken eller du kun skal bruge få skiver sprød bacon.

Bacon i mikroovn
Udstyr
- Mikrobølgeovn
Ingredients
- 2 skiver bacon
Instructions
- Tag en tallerken og læg to stykker køkkenrulle ovenpå.
- Læg skiverne af bacon ved siden af hinanden ovenpå køkkenrullen så de ikke rører hinanden. Læg nu to stykker køkkenrulle ovenpå baconen.
- Sæt baconen i mikroovnen ved fuld i effekt i 60 sekunder. Vend nu baconen og begge stykker køkkenrulle på én gang, så det køkkenrulle der lå nederst, nu ligger øverst. Hvis køkkenrullen sidder fast på baconen løsnes den. Giv nu baconen cirka 60-90 sekunder igen. Tjek om baconen er tilberedt cirka hvert 15. sekund indtil den er sprød og lækker. Pas på den ikke får for meget.
- Der er stor forskel på mikroovne, så det er forskelligt hvor lang tidberedningstiden vil være. Hold derfor øje med din bacon første gang du prøver. Tilberedningstiden er også forskellig alt efter hvor mange stykker du laver af gangen. I min mikroovn tager 2 skiver bacon cirka 2 ½ minutter i det hele.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her