Vi elsker en god drink herhjemme, og denne cocktail er blevet en ny favorit. Det er en Ameretto sour, som har en dejlig syrlig smag, og selvfølgelig også smag af den lækre mandellikør.
Amaretto er egentlig mest noget vi bruger når vi laver den Italienske klassiker, Tiramisu. Men nu har vi altså også fået øjnene op for hvor lækker den er at bruge i drinks. Den lidt søde mandelsmag, er genial i sådan en Amaretto sour. Den minder lidt om en whisky sour, men altså med den der mandelsmag man får fra amaretto.
Her i opskriften har vi brugt en Disaronno, det er nok det mest almindelige brand herhjemme, men du kan selvfølgelig bruge andre slags alt efter hvad du har i barskabet. Det lækre ved denne her cocktail, er altså at den får det her syrlige pift af citron, som bare passer godt til mandelsmagen, og så bliver den altså shaket så den bliver virkelig lækker og skummende på toppen. Genial drink hvis du spørger os!

Flere drikkevarer
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom amaretto, bourbon, citronsaft, æggehvide og sukkersirup i en cocktailshaker, og shake godt i cirka 20 sekunder for at aktivere æggehviderne.4 cl amaretto, 2 cl bourbon, 3 cl citronsaft, 2 cl æggehvide, 1 tsk sukkersirup
- Kom herefter is i shakeren og ryst igen i 15-20 sekunder.Isterninger
- Si drinken i et glas over frisk is, og server straks. Pynt eventuelt med amarene kirsebær og et stykke citronskal.Isterninger, Amarene kirsebær, Citronskal




