Har du set den virale adana kebab i bradepande på de sociale medier? Vi har set det mange steder efterhånden, men kunne med det samme se at det ville være noget for os.
Lækker krydret Adana kebab, men lavet på den nemme og hverdagsagtige måde i en bradepande i ovnen.
Det er både hurtigt og virkelig lækkert, og det er noget du fint kan servere i hverdagen, også selvom I ikke har så lang tid til at lave mad. Når det først er sat over, så passer det sig selv i ovnen.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
- Forbered grøntsagerne. – Skyl og udkern den halve røde og grønne peberfrugt. Skær dem i grove tern. – Pil løget og skær det i kvarte. – Pil hvidløgene.– Del tomaten i kvarte og fjern kernene.– Pil rødløgene skær dem i både.– Del snackpebrene på langs og fjern kernerne.1 løg, ½ rød peberfrugt, ½ grøn peberfrugt, 1 tomat, 3 fed hvidløg, 3 rødløg, 2 snackpebre
- Kom nu grøn og rød peberfrugt samt løg, hvidløg og tomat i en minihakker. Hak dem til de er hakket fint uden at blive til mos.
- Kom de hakkede grøntsager samt kød, tomatkoncentrat, alle krydderierne i en stor skål og bland det hele grundigt sammen. – Dette kan også gøres på en røremaskine.600 g hakket oksekød, 2 spsk tomatkoncentrat, 1 ½ tsk salt, ½ tsk stødt peber, 1 tsk stødt koriander, 1 tsk stødt spidskommen, 1 tsk paprika, 1 tsk oregano, ½ tsk chilipulver
- Find en bradepande på cirka 40×32 cm frem, og smør dem med lidt af olien. Fordel kebabfarsen ud i halvdelen og tryk den ud i et lag på ca. 1 cm i tykkelsen.4 spsk olivenolie

- Skær kødet i 8 lige store stykker, og tryk derefter små fordybninger ned i farsen på den anden led. Pensel derefter farsen med lidt af olien.

- Smør snakpebre og rødløg med lidt af olien og placer dem ved siden af farsen i bradepanden.

- Kon nu bradepanden i den forvarmede ovn og tilbered dem i ca. 25 minutter ved 220 grader varmluft eller til kebabben er tilpas brunet og grøntsagerne er faldet sammen og har fået farve.
- Når det hele er færdigt, tages det ud af ovnen og serveres straks.




