Madformadelskere / Bagværk / Boller / Nemme boller

Nemme boller

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Hurtige og nemme boller, som både børn og voksne elsker til morgenmad med ost eller marmelade. De her boller er nogle vi bager igen og igen, fordi de bare er lækre, og så er de virkelig nemme og kræver få ingredienser.

Hvis du har en røremaskine, så går det lynhurtigt at få lavet dejen. Den kan også æltes i hånden, men det kræver lidt mere tid. Det er lækre hvide boller, som nok ikke er så sunde, men som smager helt forrygende, og som især børn elsker.

De kan fint fryses ned, så bag endelig bare en stor portion.

almindelige nemme boller med luftig krumme.

Mere bagværk

Opskrift

Nemme boller

5 fra 1 stemme
Nemme og hurtige hverdagsboller, der ikke tager ret lang tid at lave. De smager dejligt og er lækre og luftige, og så er de skønne som morgenmad eller som mellemmåltid.
Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 2 timer
Antal12 boller

Ingredienser
 

  • 350 g mælk
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 10 g bageenzym (reklamelink)
  • 500 g hvedemel
  • 25 g smør, blødt
  • 2 spsk mælk, til pensling

Fremgangsmåde
 

  1. Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren i mælken.
    350 g mælk, 25 g gær
  2. Tilsæt salt, sukker og bageemzym, og kom herefter hvedemelet i. Nu skal dejen æltes rigtig godt, gerne på røremaskine. Du skal ælte dejen indtil den er glat og jævn og slipper skålen. Dejen er blød og lidt klistret, det skal den være.
    1 tsk salt, 1 tsk sukker, 10 g bageenzym (reklamelink), 500 g hvedemel
  3. Tilsæt det bløde smør, og ælt dejen indtil smørret er arbejdet helt ind. Lad dejen hvile 15 minutter i skålen inden du går videre.
    25 g smør
  4. Del dejen i 12 lige store stykker, og form hvert stykke dej til en rund bolle. Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse, det tager cirka 1 time.
  6. Når dejen er hævet, varmes ovnen op til 200 grader varmluft. Brug ovnens dampfunktion eller sæt et fad i bunden af ovnen til at lave damp under bagningen.
  7. Pensel bollerne med mælk.
    2 spsk mælk
  8. Når ovnen er varm, sættes pladen med bollerne ind i ovnen. Hæld 1-2 dl vand i fadet i bunden af ovnen for at skabe damp. Lad bollerne bage i 12-14 minutter ved 200 grader varmluft med damp eller til de er gyldne og færdigbagte.
  9. Tag bollerne ud og lad dem køle ned på en rist.

Næringsindhold

Serving: 12bollerKalorier: 179kcalKulhydrater: 34gProtein: 6gFedt: 2gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 0.2gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.1gKolesterol: 5mgNatrium: 59mgKalium: 107mgFibre: 1gSukker: 2gA-vitamin: 112IUC-vitamin: 0.003mgCalcium: 46mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hvedemel – Det vigtigste når du skal bage bollerne er en god hvedemel. Vælg hvedemel med et højt indhold af protein, gerne 12% for at sikre at du får lækre og luftige boller.
Smør – Vi kommer lidt smør i dejen for at gøre bollerne ekstra saftige. Det er almindeligt saltet smør vi bruger.
Salt – Det er vigtigt at bruge salt når man bager brød og boller, ellers får man simpelthen ikke den rigtig smag. Så det skal du ikke springe over.
Bageenzym – Jeg bruger ofte bageenzym når jeg bager brød og boller. Det bidrager til en bedre hævning, og gør også at brødet holder sig friskt længere. Hvis du ikke har bageenzym, kan det også sagtens springes over.

Hævning

Det tager cirka 1 time at hæve bollerne. Hvis du har en ovn med hæveprogram, kan du også bruge det og lade dejen hæve i cirka 20 minutter ved 40 grader.

Frysning

Bollerne kan kommes i en frysepose og fryses ned til en anden dag.

Opbevaring

Bollerne holder sig lækre og svampede nogle dage hvis du lægger dem i en frysepose. Du kan eventuelt riste dem på brødristeren hvis du vil have dem ekstra lækre dagen efter.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

En kommentar til “Nemme boller”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.