Vi elsker daimis, og heldigvis er den super nem at lave selv.
Hjemmelavet is er noget af det bedste her om sommeren, og en god vaniljeis med daimstykker i, er noget der altid falder i god jord.
Den er dejlig både i en isvaffel som en sommeris i haven, men også som en god dessert for eksempel med nogle friske bær som tilbehør.
Prøv også: Flere slags hjemmelavet is

Flere søde sager
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Kom sødmælk, piskefløde, korn fra vaniljestængerne samt de tomme vaniljestænger i en gryde og opvarm blandingen til cirka 90 grader. Det skal ikke op at koge.4 dl piskefløde, 4 dl sødmælk, 2 vaniljestænger
- Pisk i mens æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps.6 æggeblommer, 190 g sukker
- Tilsæt den varme flødeblanding til æggesnapsen i en tynd stråle mens du pisker. Pisk til du har en jævn masse.
- Hæld ismassen tilbage i gryden, og varm langsomt ismassen op under omrøring (med en dejskraber af silikone) til ismassen når 85 grader. Brug et termometer for at holde øje med temperaturen.
- Når ismassen når 85 grader, tages den af varmen, hældes i en plastbeholder og køler ned. Sæt ismassen i køleskabet til den er helt kold. Det tager cirka 3-4 timer, men den bliver endnu bedre af at stå til næste dag. Lad den tomme vaniljestang ligge i ismassen og give smag.
- Nu skal isen fryses. Fjern vaniljestangen, og hæld massen over i ismaskinen. Kør isen 45-60 minutter på ismaskinen. Hak daim-chokoladen groft. Bland til sidst ¾ af den hakkede daim i isen, kom isen i en form, og drys den sidste hakkede daim på toppen af isen. Dæk isen til, og sæt den i fryseren til den er helt fast.Alternativt kan du lave denne is uden ismaskine ved at komme den i fryseren i 3-4 timer. Rør i isen hver halve time for at undgå for mange iskrystaller.200 g daim
- Server din is som en lækker dessert, for eksempel med friske bær til eller i isvafler.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Daim – Daim kan du finde i de fleste supermarkeder på hylderne med slik. Her er det de store pakker vi har brugt, og så passer en portion is med 4 store pakker daim. Du kan selvfølgelig sagtens bruge mindre pakker, du skal bare gå efter cirka 200 gram til en portion hvis du også er lige så glade for daim som vi er. Piskefløde og sødmælk – Når vi laver flødeis, er det altid på en blanding af sødmælk og piskefløde. Det giver den perfekte fedme og konsistens til isen. Vanilje – Vanilje er bare en skøn smag når vi snakker is. Så vi anbefaler helt klart at du kommer vanilje i ismassen. Hvis du ikke har vaniljestænger, kan du bruge vaniljepasta eller vaniljepulver. Æggeblommer – Der skal æggeblommer i ismassen for at den bliver lækker og cremet.Opbevaring
Isen skal opbevares i fryseren. Det er en god ide at tage isen ud cirka 15 minutter før den skal spises så den ikke er helt hård ved servering. Isen kan holde sig minimum 3 måneder i fryseren.Serveringsforslag
- Server med friske bær.
- Skær isen i skiver eller server den i kugler i små skåle.
- Server kugler af isen i isvafler, det er altid et hit hos børnene.





Det er altid den her opskrift jeg bruger når jeg laver is! Jeg har prøvet forskellige af, men kun med den her opskrift får jeg en is der har perfekt konsistens og smagt, hver gang!!
Tak for din søde besked, hvor er det bare dejligt at du kan lide opskriften, det er også en favorit herhjemme.
Mvh Tina
Hvordan kan det være, at du ikke laver æggesnaps først, og hælder fløde og mælk i, og så varmer det op sammen, så man ikke blander varmt og koldt?
Hej Charlotte
Det er for at undgå at æggene koagulerer. Man skal ikke være så opmærksom på temperaturen før æggene kommer i, og på den måde sikrer man at man ikke får en gang røræg i sin is. Det er sådan jeg altid laver is, men hvis du er meget obs på tempetaturen, eller måske laver den i en thermomixer eller lignende hvor temperaturen kan indstilles helt præcist, så kan du sagtens gøre det på den anden måde.
Mvh Tina