Vi elsker at bage med sæsonens bedste råvarer, og hokkaido-græskaret er en af efterårets store stjerner. Disse græskarmuffins er lavet med groft revet hokkaido og en håndfuld varme efterårskrydderier, der giver dem en dyb og lækker smag, lidt ligesom en gulerodskage, bare med græskar.
Det er en dejlig aktivitet at lave med ungerne, og de er simpelthen geniale til halloween, men fungerer mindst lige så godt som en skøn lille efterårskage til kaffen.
På toppen kommer en cremet flødeostecreme med vanilje og citronskal, der runder det hele af perfekt. Muffinsene er nemme at lave og super saftige og lækre, dem skal du bare prøve her i sæsonen.
Prøv også: Græskarboller

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader på almindelig over- og undervarme.
- Pisk blødt smør og brun farin godt med en elpisker. Kom herefter æggene i et af gangen, og pisk mellem hvert æg. Tilsæt så salt og alle krydderierne inkl. vaniljekorn fra vaniljestangen. Sigt bagepulver og hvedemel i dejen, og tilsæt groftrevet hokkaido græskar. Vend dejen sammen til den er jævn.200 g brun farin, 90 g smør, 3 æg, 1 vaniljestang, ½ tsk salt, ½ tsk stødte nelliker, 1 tsk stødt kardemomme, 1 tsk stødt kanel, 1 ½ tsk bagepulver, 200 g hvedemel, 300 g hokkaido græskar

- Kom dejen i muffinsforme, fyld dem cirka 2/3 op, og bag dem i ovnen ved 180 grader over- og undervarme i 20 minutter. Stik i dem med en kødnål eller en gaffel og tjek at der ikke hænger dej ved når du tager den op.

- Lad dine muffins køle helt ned inden du pynter dem med frosting.

- Bland flødeost, flormelis, vaniljekorn fra vaniljestangen og citronskal sammen. Kom ostecremen i en sprøjtepose med en tyl og sprøjt cremen ud, eller brug en paletkniv til at smøre kagerne med frosting.300 g flødeost, 75 g flormelis, 1 vaniljestang, 1 citron

- Server kagerne med det samme eller opbevar dem på køl efter de er pyntet.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Til selve muffinsdejen skal du bruge:
Brun farin – Giver en lækker og dyb smag til kagen.
Smør – Er med til at gøre kagen lækker og saftig. Brug usaltet smør, men du kan også bruge saltet og skrue lidt ned for saltet i opskriften.
Æg – Almindelige friske æg, det er hele ægget du skal bruge her.
Vanilje – Brug korn fra en vaniljestang eller vælg i stedet vaniljepasta. Så skal du bruge cirka 1 tsk pr vaniljestang. Du kan også bruge en spiseskefuld mindre brun farin, og i stedet tilsætte en spiseskefuld vaniljesukker hvis det er det du har derhjemme.
Salt – Salt er vigtigt i denne dej for at give den helt rette smag og balance.
Kardemomme, Nelliker og Kanel – Lækre efterårskrydderier, der er meget vigtige i disse muffins. Så dem skal du ikke springe over.
Bagepulver – Er vigtigt for at kagerne hæver rigtigt op under bagningen.
Hvedemel – Helt almindeligt hvedemel. Brug den mel du har derhjemme.
Hokkaido græskar – Græskar er selvfølgelig stjernen i denne opskrift. Du kan købe hokkaido i de fleste supermarkeder her i sæsonen. Græskaret skal bare vaskes godt, og så fjerner du kernerne i midten og river kødet. Du behøver ikke skrælle dit græskar, bare køb et økologisk hokkaido græskar så kan skrællen fint rives med.
Til din flødeostecreme skal du bruge:
Flødeost – For eksempel en Philadelphia eller lignende. Lad være med at vælge et lightprodukt, da frostingen så ofte vil blive tynd.
Flormelis – Helt almindelig flormelis til at søde cremen med.
Citron – Brug citronskal. Du kan også tilsætte lidt citronsaft for ekstra syrlighed, men pas på frostingen ikke bliver tynd.
Vanilje – Kornene fra en vaniljestang eller du kan bruge vaniljepasta i stedet. Du kan også erstatte en skefuld flormelis med en skefuld vaniljesukker.
Antal og forme
Opskriften giver cirka 12 stk muffins i de store amerikanske muffinsforme. Bruger du mindre forme, vil du få flere muffins ud af dejen. Laver du mindre muffins skal du muligvis reducere bagetiden lidt. Fyld altid formene maks 2/3 op, da dejen hæver under bagningen.Tips og tricks
Er der meget væske i det revne græskarkød, er det en god idé at vride det i et rent viskestykke inden du kommer det i dejen – ellers risikerer du at dine muffins bliver for våde. Tilsæt ikke mere flormelis til frostingen end angivet i opskriften, da den så bliver tynd og svær at sprøjte pænt ud. Vil du smage til med lidt citronsaft, så pas på mængden af samme årsag. Til halloween kan du tilsætte lidt frugtfarve i frostingen for at gøre den orange, eller pynte med uhyggeligt krymmel.Serveringsforslag
- Server som en dejlig efterårskage til eftermiddagskaffe eller en god kop te eller varm kakao.
- Lav dem med noget uhyggeligt pynt til halloween – de er geniale halloween-muffins, og både voksne og børn er glade for dem.
Opbevaring og holdbarhed
Muffinsene kan fryses ned – frys dem uden frosting på toppen, da frostingen ikke tåler fryseren godt. Lad muffinsene tø op inden du pynter dem med flødeostecreme. Er muffinsene allerede pyntet, opbevares de på køl.Video
Tilføj dine egne noter




