Napoleonshatte er faktisk ikke noget jeg har gjort mig i tidligere, så da min far spurgte om jeg kunne bage dem til hans 70 års fødselsdag måtte jeg øve mig. Nu sidder den lige i skabet, og de små hatteformede tørkager, blev rost af mange gæster til festen. Derfor synes jeg også det er på sin plads at dele opskriften.
Napoleonshattene er baseret på en bund af klassisk mørdej. Derudover har jeg brugt den samme kransekagemasse i midten, som den jeg bruger når jeg bager kransekage til nytår. Efter bagningen dyppes bunden i chokolade, og så har man altså en skøn mundfuld.
De kan fint bages en dag eller to i forvejen, og de kan også fryses ned hvis de ikke alle bliver spist.
Prøv også: Kransekage med nougat

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skær smørret i små tern, og smulder smørret i hvedemel, salt og flormelis. Du kan gøre det i hånden eller bruge foodprocessoren.220 g hvedemel, 110 g smør, 55 g flormelis, 1 knsp salt
- Nu skal dejen samles hurtigt. Tilsæt sammenpisket æggeblomme indtil dejen akkurat kan samles. Du må ikke ælte dejen, den skal kun lige samles. Jeg gør det i en foodprocessor, men det kan også gøres i hånden.1 æggeblomme
- Tryk dejen flad og læg den i en frysepose i køleskabet i minimum en halv time, gerne en time. Lav i mens kransekagemassen.
- Bræk marcipanen i mindre stykker og rør den sammen med flormelis. Du kan med fordel bruge røremaskinen med k-spaden.250 g marcipan, 100 g flormelis, 20 g æggehvide
- Tilsæt æggehvide lidt af gangen, og rør den ind i dejen til den har en tilpas blød og lækker konsistens. Den skal ikke være fedtet, men den må heller ikke være for tør. Kransekagen skal nemlig være saftig og lækker når den bliver bagt.
- Læg den færdige kransekagemasse i køleskabet indtil den skal bruges.
- Tænd ovnen på 200 grader over- og undervarme.
- Tag mørdejen ud af køleskabet, og rul den ud til cirka 3 mm i tykkelse. Brug en udstikker eller et glas til at udstikke cirkler på 8 cm.

- Del kransekagemassen op i 20 lige store stykker, og tril dem til kugler.
- Læg cirklerne af mørdej på en bageplade, og læg en kugle kransekagemasse på hver cirkel.

- Fold cirklen op tre steder, og tryk den fast i toppen af kransekagemassen, så du får formet hatten.

- Sæt pladen med napoleonshatte i ovnen, og bag dem i 10-12 minutter ved 200 grader over- og undervarme til de er gyldne og mørdejen er færdigbagt.

- Lad dem køle ned på pladen indtil du kan flytte dem til en rist, så de kan køle helt ned.
- Når napoleonshattene er helt afkølede, skal de have chokolade på bunden. Hak ⅔ af chokolade groft, og den sidste ⅓ helt fint. Smelt den grofthakkede chokoalde i mikroovnen til den er akkurat smeltet. Rør i chokoladen cirka hvert 15. sekund. Tilsæt herefter den finthakkede chokolade, og rør rundt til den er smeltet ud i den anden chokolade. Dyp bunden af napoleonshattene i den smeltede chokolade, og sæt dem på et stykke plastic til chokoladen har sat sig.150 g mørk chokolade
- Server straks, eller opbevar dem i en tætsluttende bøtte indtil de skal spises.




