En klassisk wienerschnitzel med dreng, serveret med brasede kartofler, smørsauce og grønne ærter er bare et fantastisk måltid.
Det er noget hele familien elsker herhjemme, og faktisk noget vi ofte bestiller hvis den er på menukortet når vi er ude og spise. Du kan dog sagtens lave en skøn wienerschnitzel med det hele derhjemme.
Vi serverer vores schnitzel på klassisk dansk manér med en “dreng”, som er navnet for den skive citron med peberrod, kapers og ansjos, der ligger ovenpå schnitzlen.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne og skær dem i passende stykker. Kom derefter kartoffelstykkerne i velsaltet vand og kog dem i ca. 10 minutter. De må stadig gerne være lidt faste.1 kg kartofler
- Når de er kogt møre, hældes de op i et dørslag hvor de skal dryppe/køle af.
- Imens kartoflerne koger, forberedes schnitzlerne. Bank dem ud imellem 2 stykker bagepapir eller 2 plastikposer til de er cirka 1/2 cm. i tykkelsen.4 kavleschnitzler
- Nu skal schnitzlerne paneres. Pisk de 3 æg sammen i en dyb tallerken. Kom melet i en dyb tallerken og krydder det med salt og peber. Kom rasp i en anden dyb tallerken.1 dl hvedemel, 3 æg, 3 dl rasp, salt, Peber
- Vend nu schnitzlerne i mel og ryst det overskydende af, derefter vendes de i æggemassen og til sidst i rasp. Det er vigtig at hele schnitzlen er godt dækket af panering. Stil schnitzlerne til siden når de er paneret.
- Nu skal de brasede kartofler sættes over. I en stor pande med høje kanter varmes olien op. Tilsæt smørret og lad det bruse af. Kom de afkølede kartofler i, og krydder med salt og peber. Steg nu kartoflerne ved middel varme i ca. 20 minutter og husk at vende rundt jævnligt så de bliver jævnt stegt.2 tsk salt, 2 spsk olie, 50 g smør, Peber
- Imens kartoflerne tilberedes, steges schnitzlerne. Del smørret i 4 portioner og varm den ene portion op i en stor pande sammen med en spsk. olie. Lad smørret bruse af og steg nu først schnitzlen ved middel varme på den ene side i 2-3 minutter, eller til den er gylden og sprød, før den vendes og steges 2-3 minutter på den anden side.4 spsk olie, 150 g smør
- Tag den færdigstegte schnitzel af panden og kom den i et fad og stil den i en forvarmet ovn ved 100 grader over- og undervarme. Kasser stegefedtet fra panden og tør den af med køkkenrulle. Varm igen olie og smør og gentag processen for de andre schnitzler.
- Når schnitzlerne er stegt, varmes vand op i en gryde. Kom ærterne i, og giv dem et hurtigt opkog. Kom dem i et dørslag og lad dem dryppe af.400 g ærter
- I panden du stegte schnitzlerne i, kommes nu 100 g. Smør. Varm det op og lad det bruse af. Hæld det op i en skål, så det er klar til servering. Du kan også brune smørret af, det giver en lidt nøddeagtig smag til smørsaucen.100 g smør
- Skær 4 flotte skiver af citronen, placer en ansjosfilet på hver skive, fyld kapers og peberrod på.1 citron, 4 ansjosfileter, 4 tsk kapers, 4 tsk frisk peberrod
- Anret nu tallerkner med en wienerschnitzel med en druen på toppen, en portion brasede kartofler samt kogte ærter. Server smørsaucen ved siden af.