Nemme, svampede gulerodsboller med solsikkekerner er noget vi elsker at bage. De smager helt forrygende, og så holder gulerødderne dem lækre og saftige i flere dage.
De er lækre som morgenmad med en skive ost og marmelade, men er også gode som madpakkeboller med pålæg i eller bare som en lille eftermiddagssnack efter skole.
De er fryseegnede, og så er de altså nemme at lave, så der er ingen undskyldning for ikke at lave en ordenlig portion når du er i gang.

Mere bagværk
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet.3 gulerødder
- Lun mælken til den er lillefingervarm. Udrør gæren i mælken, og tilsæt så æg, salt og sukker. Tilsæt så revet gulerod og solsikkekerner, og til sidst hvedemel lidt af gangen. Ælt dejen til den er jævn og glat og slipper skålen, alt efter hvilken type mel du bruger, skal du måske bruge lidt mere/mindre mel. Når dejen har æltet cirka 10 minutter, slipper skålen og danner et fint glutennetværk, tilsættes blødt smør, og dejen æltes til smørret er æltet ind i dejen.3 dl mælk, 25 g gær, 1 æg, 2 tsk salt, 2 spsk sukker, 100 g solsikkekerner, 650 g hvedemel, 50 g smør
- Dæk skålen med et rent viskestykke, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, det tager cirka 1 time.
- Form så bollerne, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk dem med et viskestykke, og lad dem efterhæve i cirka 60 minutter. Varm i mens ovnen op til 175 grader over- og undervarme.
- Pensel de hævede boller med sammenpisket æg.1 æg
- Bag bollerne i 20-25 minutter ved 175 grader over- og undervarme.
- Lad bollerne køle af på en rist og server dem for familien.





Super gode
Hej Gunnar
Det var dejligt at høre, tak fordi du har taget dig tid til at skrive en kommentar til os 🙂
Mvh Tina
Det är ett mycket bra recept!
Läckra!
Hej Inger
Tusind tak for at skrive din feedback til os. Vi er glade for at du kan lide opskriften 😀
Mvh Tina
Er det en fordel måske at bruge bagestål?
Hej Marianne
Jeg har faktisk ikke prøvet lige med disse boller, for synes de bliver rigtig fine bare på en almindelig bageplade. Når det så er sagt, så har jeg aldrig oplevet at noget et blevet dårligere af at bruge bagestål, så det må næsten komme an på en prøve 🙂
Mvh Tina
Dejlig opskrifter nem at læse og glæder mig til dine opskrifter
Hej Berit
Tusind tak for din søde kommentar, det er jeg super glad for at høre 🥰
Mvh Tina