Vores udgave af en klassisk ret fra grillen. En ribbenssandwich er skøn hvis du har en rest ribbensteg og eventuelt rødkål tilbage fra julen. Den smager skønt og er nem at lave derhjemme selv.
Del burgerbollerne og kom den i ovnen, varm dem ca. 5 minutter eller til de er helt varme.
4 brioche burgerboller
Lun rødkålen i en gryde og varm eventuelt ribbenstegen i ovnen eller på grillen.
800 g tilberedt ribbensteg, Rødkål
Smør over og under med remoulade, og fyld med burgeren med skiver af ribbensteg, rødkål og agurkesalat.
Remoulade, Agurkesalat
Hvis du har brun sovs, kan du slutte af med at hælde det ud over burgeren. Det er selvfølgelig helt valgfrit.
Brun sovs
Noter
Ingrediensnoter
Burgerboller – Burgerbollerne er vigtige. Vi kan bedst lide at bruge hjemmebagte brioche burgerboller. De er lækre og bløde og det giver bare en skøn burger sammen med de andre indgredienser. Men du kan selvfølgelig bruge jeres favorit burgerboller.Rødkål – Det kan være Hjemmelavet rødkål, og gerne en rest hvis du har det fra julemiddagen. Du kan selvfølgelig også tage den nemme løsning og købe et glas god færdiglavet rødkål.Ribbensteg – Her forudsætter vi at du har nogle skiver færdig tilberedt ribbensteg til din sandwich. Starter du helt fra bunden, og skal du i gang med at lave ribbenstegen først, så kan du bruge vores opskrift på Ribbensteg i ovn eller Ribbensteg på grill.Agurkesalat – Hjemmelavet agurkesalat er selvfølgelig at foretrække, og du kan også fint bruge Syltede agurker som du skærer i skiver. Den nemme løsning er at købe færdig agurkesalat i supermarkedet.
Opvarmning af ribbensteg
Ribbenstegen kan lunes i ovnen ved 170 grader i 15 minutter — vent helst med at skære den ud, så undgår du at skiverne bliver tørre. Har du ribbensteg i skiver, kan du give dem en hurtig tur på grillen for at varme dem op.
Serveringsforslag
Server for eksempel med pomfritter og en hjemmerørt mayo ved siden af — men sandwichen holder sig fint som et selvstændigt måltid.
Tilføj eventuelt kapers som fyld — det giver et lækkert syrligt og salt pift til sandwichen.
Hæld brun sovs over til sidst, hvis du er til den version med sovs.