Nem opskrift på perfekt tilberedt steg af oksefilet i sous vide. Det er et lækkert stykke oksekød at servere til for eksempel nytårsaften, og med sous vide er du sikker på tilberedningen sidder lige i skabet.
Brun den derefter af ved direkte varme på grillen eller på en meget varm pande. Det er min erfaring, at det giver en bedre smag hvis den er brunet af inden den kommer i vakuumposen.
Kom derefter kødet i en vakuumpose, vakuumer og forsejl posen og kom den i sous vide badet ved 54 grader i 5 - 6 timer. Jeg ved at den her filet er mør, så jeg giver den ikke så længe.
Tag stegen op efter 5-6 timer, og køl den hurtigt ned i vandbad med rindende vand. Når stegen er kølet ned, så er det nemmere at give den anden omgang på grillen uden den bliver overtilberedt. Når stegen er kølet ned, kan den også gemmes nogle dage i køleskabet eller fryses ned.
Forvarm en ovn til 250 grader eller grillen. Brun nu stegen af i 10-15 minutter. Tag den ud af ovnen eller af grillen og lad den trække 15-20 minutter inden den skæres i skiver og serveres.
Noter
Tid og temperatur
For at lave en perfekt rød oksefilet sous vide, anbefaler vi at du giver den 54 grader i 5-6 timer (for medium oksefilet brug 56 grader) Med den tid vil du få et lækkert mørt stykke kød. Herefter skal kødet brunes af og trække inden det skæres i skiver og spises.
For at kunne lave en perfekt oksefilet med denne metode, skal du have dig en sous vide, enten et kar eller en stav. Vi anbefaler staven, da den giver dig flere muligheder. Vi startede selv ud med en Steba sv50 (reklamelink), som er en super god og prisvenlig sous vide stav. Nu kører vi med en Steba sv100 (reklamelink), som er en lidt større model. Vi er meget tilfredse, og kan anbefale begge modeller. Den lille er ofte nok til husbehov. Læs mere om sous vide-metoden og find flere sous vide opskrifter her.