Opskrift på små søde sukkerbrune kartofler til and eller flæskesteg. Det her er den helt traditionelle og klassiske metode til brune kartofler, som min mor laver dem. Det er bare sukker, smør og kartofler.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Samlet tid 45 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
120gsukker
30gsmør
1kgsmå kartofler, kolde, kogte og pillede. evt. fra glas
Sådan gør du
Fordel sukkeret i et jævnt lag i en pande og varm langsom op til det er helt smeltet - undgå at røre rundt. Når sukkeret begynder at smelte midtpå, er det en god ide at skrue lidt ned for blusset for at undgå at karamellen brænder på.
120 g sukker
Tilsæt smør og rør rundt til karamellen er fin, ensartet og blank.
30 g smør
Tilsæt de tørre kartofler og lad dem stå lidt inden du rører rundt. Karamellen skal lige have tid til at varme op igen, så den ikke klumper.
1 kg små kartofler
Rør herefter rundt en gang i mellem indtil de har den ønskede brune farve. Jeg giver dem ca. 20 min i karamellen på meget lav varme.
Serveres herefter til for eksempel and eller flæskesteg.
Noter
Ingrediensnoter
Smør - Brug rigtig smør og ikke et blandingsprodukt når du skal lave brunede kartofler. Det giver altså bare den bedste smag og konsistens til karamellen.Kartofler - Det bedste er helt klart at koge og pille et kilo aspargeskartofler, men har du ikke tiden eller tålmodigheden, så kan du fint bruge kartofler fra glas. De er nemlig allerede kogte og pillede. Kartoflerne må gerne være afkølede når du skal i gang, så kog dem bare i god tid hvis du selv vil koge og pille kartoflerne.Sørg for at kartoflerne er dryppet godt af og er forholdsvist tørre når du kommer dem ned i karamellen. De må også gerne være stuetemperatur, så lad være med at tage dem direkte fra køleskabet. På den måde undgår du at karamellem bliver for kold og klumper.
Hold dem varme på lavt blus
Dine kartofler bliver kun bedre af at stå og hygge sig lidt tid i karamellen på lav varme. Derfor kan du godt lade dem stå på panden på "hold-varm"-funktionen eller laveste blus mens du gør sovsen færdig eller skærer stegen ud.
Du kan godt gemme resterne og spise dem dagen efter. De er helt klart lækrest når de er helt nylavede, så jeg vil ikke anbefale dig at du laver dem før de skal spises. De kan genopvarmes i mikrobølgeovnen inden de skal spises dagen efter.